Skatteminister undsiger Gjerskov

FEDTAFGIFT: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) slår fast, at det ikke er rigtigt, når fødevareminister Mette Gjerskov (S) siger, at afgiftsbelastningen af en udenlandsk klejne er mindre end en dansk.
Morten Øyen
Det er ikke rigtigt, når fødevareminister Mette Gjerskov hævder, at danskproducerede klejner skal betale mere i fedtafgift end de importerede. Det slår skatteminister Thor Möger Pedersen fast i et skriftligt svar til Venstres Torsten Schack Pedersen.

Senest i Landbrugsavisen 11. oktober gav Mette Gjerskov importerede klejner som eksempel på, hvorfor fødtafgiften skal revideres. Ifølge fødevareminsiteren skal klejner, som er dansk producerede nemlig betale fedtafgift både for klejnerne og for det olie, som de er stegt i, mens de importerede slipper billigere. Men det er ifølge skatteministeren ikke rigtigt.

Importørerne skal nemlig ved import betale en dækningsafgift, der betales af de afgiftspligtige fødevarer, der er med til fremstillingen. De udenlandske fødevarer og dermed også udenlandske klejner kommer derfor ikke kun til at betale afgift af det mættede fedt i varen.

"Det vil sige, at afgiftsbelastningen på henholdsvis en udenlandsk og dansk klejne er den samme, idet importøren af den udenlandske klejne også skal betale dækningsafgift af den mængde fedtstof, som klejnen er kogt i," skriver Thor Möger Pedersen i svaret.

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen mener, skatteministeren dermed har sat fødeministeren på plads.

"Mette Gjerskov kom med luftige løfter om ændringer af fedtafgiften, som viser, at hun tydeligvis ikke har sat sig ind i tingene. Og så er der jo ingen hjælp fra skatteministeren. Måske skulle regeringens ministre sætte sig grundigere ind i tingene, inden de kommer med nye løfter. Ellers forstærker de jo bare selv billedet af en løftebrudsregering," siger Torsten Schack Pedersen.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024