Skelsættende år for det nære sundhedsvæsen
OVERBLIK: Planen for en ombygning af det nære sundhedsvæsen bliver en af de helt store opgaver for både sundhedsministeren og sundhedsaktørerne. Tag med på en tur rundt i den nye politiske sæson.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerForhandlingerne om næste års satspulje, finanslov på sundhedsområdet og Kræftplan IV er for alvor ved at trille i gang i den nye politiske sæson. Altinget har tidligere gennemgået det nye folketingsårs kommende lovforslag - læs her.
Men i den kontinuerlige ombygning af sundhedsvæsnet er der derfor stribevis af forhandlinger og planer, der uden for Folketingssalen skal forhandles på plads eller forberedes i den nye sæson. Helt dominerende står regeringens løfte om at levere en plan for det nære sundhedsvæsen. Den vender vi tilbage til.
Hvis vi starter med at bevæge os ud i regionerne, så står der to kæmpe opgaver og blinker: Overenskomstforhandlinger med PLO og søsætningen af prioriteringsorganet, Medicinrådet, der åbner dørene 1. januar 2017.