SKT-leder stopper
Hanne Mohr, der er leder af Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere ved Aarhus Universitet (SKT), fratræder sin stilling.
![Frederik Marker Hansen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4784-frederik-marker-hansen-2-48.jpg)
Frederik Marker Hansen
UniversitetspraktikantSiden 2009 har tandlæge og ph.d. Hanne Mohr stået i spidsen for SKT. Hun stopper nu som leder og begynder i en stilling ved skolens efter- og videreuddannelse fra februar.
Det skriver universitetet.
I Hanne Mohrs ledelsesperiode har SKT markeret sig med stærkt fokus på uddannelsesudvikling. Og i 2010 blev bacheloruddannelse i tandpleje og en videreuddannelse i Odontologisk Praksis godkendt.