Socialchefer om sammenhæng: Hvor svært kan det være? Ret svært

Af Charlotte Markussen og Mette Vaaben Mortensen
Hhv. direktør i Høje-Taastrup Kommune og direktør i Ballerup Kommune. Begge er medlemmer af hovedbestyrelsen i Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark.

Borgerne skal have sammenhængende forløb med afsæt i deres ressourcer og motivation, og én plan skal sikre koordination og progression i indsatsen. Opgaven er ikke let, men kommunerne er i fuld gang.

Med Kommunalreformen i 2007 blev der for alvor sat fokus på større faglighed og professionalisering af de kommunale forvaltninger. Det gav et kvalitetsløft, men vi har stadig et stort arbejde foran os med at skabe sammenhængende forløb for borgere med sammensatte udfordringer, som går på tværs af lovgivninger og fagområder.

Det er et paradoks, at de borgere, som har størst behov for hjælp og færrest ressourcer, har den største udfordring med at finde rundt i de kommunale systemer. Det skal vi gøre bedre.

Siloerne udfordrer tværfaglig ledelse
I Høje-Taastrup Kommune har vi i flere år prøvet forskellige modeller af for koordination på tværs af fagområderne for at skabe en mere sammenhængende sagsbehandling for borgere med sammensatte udfordringer.

Men ledelsesrummet bliver udfordret, når vi lægger søjlerne ned, og vi har konstateret, at en koordineret og tidlig indsats for disse borgere kræver noget ekstra.

En vigtig pointe i forenklingens navn er, at det ikke handler om at bygge ovenpå, men at nye arbejdsgange og roller erstatter tidligere praksis.

Charlotte Markussen og Mette Vaaben Mortensen
Hhv. direktør i Høje-Taastrup Kommune og direktør i Ballerup Kommune

Udfordringerne står i kø: Hvilke muligheder er der for at udveksle data på tværs af fagområder, og hvilken lovgivning skal være styrende? Hvordan kan vi styrke det tværprofessionelle samarbejde og bevæge os fra monofaglig sagsbehandling og udfører-perspektiv til stærke fletteflader i det daglige arbejde? Hvilken styringsmodel løser udfordringen med, at investeringen ofte foretages et sted i den kommunale forvaltning, mens gevinsten kan realiseres et andet sted og ofte først ude i fremtiden? Og hvordan arbejder vi med den politiske prioritering af indsatsen på tværs af lovgivninger og udvalgsområder?

Spørger vi borgerne om deres oplevelse, er svaret klart: De har brug for, at kontakten med kommunen er forankret hos én person, som er borgerens guide i afgørelse og konkrete indsatser.

Det er et nyt paradigme som faglighed, lovgivning, organisering og styring skal støtte op om. En vigtig pointe i forenklingens navn er, at det ikke handler om at bygge ovenpå, men at nye arbejdsgange og roller erstatter tidligere praksis.

Sæt spørgsmålstegn ved den hierarkiske organisering
Ballerup Kommune har i frikommuneforsøget En Plan sammen med Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner fået omfattende fritagelser til at sammensætte integrerede indsatser på tværs af alle sektorer.

Det betyder, at vi ikke længere kan læne os op ad de sektorspecifikke proceskrav. Tilbage står det faglige samarbejde med den enkelte borger eller familie om deres livssituation.

En udfordrende disciplin er tværgående ledelse i en hierarkisk organisationskultur. Det prøver vi at mestre bedre med målrettet ledelseskompetenceudvikling.

Når vi tillader os tid til selvransagelse, må vi dog spørge, hvorfor vi er organiseret i en så stærk hierarkisk linjestyring? Det er der gode, historiske forklaringer på, men faktum er, at det er en kæmpe udfordring for det tværgående samarbejde. Måske har vi en dag viden, erfaring og mod nok til at konstruere ledelse og styring på en helt ny måde.

Sådan når vi frem til de fælles mål
Ambitionerne om god borgerkontakt, kvalitet i opgaveløsningen og effektiv administration udvikler sig løbende og paradigmerne skal forenes i en ny praksis.

Løsningen skal være samstemt med de politiske ambitioner, borgerens ønsker, de faglige udviklingsmål og den kommunale bundlinje.

Det kræver blandt andet en accept af, at løsningen ikke findes som hyldevare. Kommunerne arbejder på højtryk på at bygge bro og finde fletteflader mellem siloer, gentænke BUM-modellen og økonomistyringen.

Vi skal forventningsafstemme med borgere, som også får nye roller i samarbejdet. Vi har brug for udviklingsrum til at få erfaringer og begå fejl i – med landspolitisk opbakning. Og vi står med en stejl læringskurve, som kræver målrettet kompetenceudvikling.

Ny lovgivning et første skridt
Lov om én plan, som trådte i kraft den 1. juli 2018, gør det muligt at give borgere med sammensatte udfordringer én samlet handleplan.

Selvom loven tager afsæt i Frikommunenetværkets erfaringer, er en lang række af fritagelserne ikke  med. Loven må derfor betragtes som et lille skridt på vejen, men vi er langt fra i mål med hele potentialet.

Konklusionen er, at vi kommer tættere på, men samtidig må acceptere, at det tager tid. Der er mange tandhjul, som skal passe ind i en ny praksis for sammenhængende borgerforløb.

Lov om én plan viser, at der er enighed om, at det er vejen at gå, men med en frivillig løsning og med et manglende samspil mellem beskæftigelsesloven og serviceloven er der en væsentlig udfordring, både i forhold til at tilgodese borgerperspektivet og en effektiv, kommunal administration.

Vi vil rigtig gerne levere varen og realisere målet om, at borgerne skal mødes af en sammenhængende offentlig sektor. Men der er brug for et samarbejde mellem kommunerne og Christiansborg om at få fjernet stenene på vejen, hvis det skal lykkes i praksis.