[Spam - SpamAssassin=3,15] Nyhedsbrev november 2006

Dokumentation
Sex & Sundhed
Sexogsundhed.dk - Condomeri

Den 1. december er det World aids Day.
1. december er det World AIDS Day. Over det meste af verden sættes fokus på problemerne med hiv/aids. I Odense deler Center for Sex & Sundhed morgenbolle-poser ud i nærheden af Odense Banegårdscenter i tidsrummet fra kl. 7 til kl. 9. Senere på dagen kl. 16 til kl. 19, sælges aids-sløjfer i gågaden og ved skøjtebane uddeler SikkerSexKaravanen kondomer. Der vil også være gløgg og æbleskiver til gæsterne.
Du kan støtte ved at holde World AIDS day talen og købe et medlemsskab.
Læs mere her

Nye varer i Condomeriet
Der er kommet sæbe, badeolie, creme og massageolier i Condomeriet.
Kig ind og se alt det nye.

Center for Sex og sundhed søger ung til yngre undervisere
Vi mangler ca. 10 nye undervisere.  E r du interesseret eller kender du nogen der kunne være, så send en skrift ansøgning til Centret inden d. 8. december. Vi tilbyder: faglig oplæring i seksualitet, rusmidler og formidling af professionelle. Løn for undervisning og dækning af transportudgifter til og fra undervisning.  Ung til yngre undervisere skal være ml. 22 – 28 år, studerende ved en videregående-uddannelse,  tolerante  og fordomsfri. Ansøgningsfrist for nye ung til yngre undervisere d. 8. december. Læs mere her.

Gratis SMS nyheder
Bliv opdateret og vind præmier. Få nyheder tilsendt gratis skriv en sms med koden:sos tilmeld og send til 1204.

USA vil hiv teste alle borgere
De amerikanske sundhedsmyndigheder, Center for Disease Control and Prevention (CDC), som svarer til den danske sundhedsstyrelse, har foreslået at læger i USA tester især unge og folk med risikoadfærd en gang om året. CDC opfordrer desuden alle borgere i USA i alderen 13-64 til at lade sig teste mindst en gang, skriver New York Times.

Forslaget skal ses i lyset af det stigende antal af hiv-smittede i USA. Det menes at en million amerikanere er hiv-smittede og at 40.000 smittes hvert år. ¼ af disse ved ikke at de er smittet med hiv. Flere amerikanske aids organisationer er imod forslaget om at hiv teste alle borgere, da de føler at det vil føre til indførelsen af tvangstestning. Borgere skal selv have mulighed for at bestemme hvorledes de vil hiv-testes eller ikke.
USA vil teste alle borgere
USA starter stor test kampagne


Danske mænd
bruger kondomer med bedøvende creme for at kunne hold længere
Flere forhandlere melder om stigninger på op til 20% af kondomer med lokalbedøvende creme. I Center for Sex og Sundheds condomeri sælges også godt af kondomet ”Longe Love” der indeholder bedøvende creme.

” Det ville være bedre, hvis mændene øvede sig i nogle teknikker for at holde længere under samlejet eller øgede forspillet, i hvert fald hvis de bruger kondomer med bedøvende creme ved hvert samleje. Det er jo at medicinere sig ud af problemet” udtaler Centerleder Suzanne Bjerregaard. 
Læs mere her

Køb kondomer online på www.sexogsundhed.dk


Den lykkelige luder
Københavns kommune har påbegyndt en kampagne, som skal hjælpe mænd til at afholde sig fra at benytte massageklinikker og prostituerede.  Det er kommunens hensigt at fjerne billedet af den lykkelige prostituerede, som ikke lider overlast, hverken psykisk eller fysisk. 14 % af danske mænd har haft betalingssex. Ca. halvdelen af alle kunder hos prostituerede er gift eller lever i fast parforhold.

Ifølge konsulent Majken Wiingaard fra Kompetencecenter Prostitution har de fleste af de mænd, som går til prostituerede, dårlig samvittighed over deres dobbeltliv. Og i mange tilfælde kan deres hang til betalingssex sammenlignes med et misbrug af alkohol eller stoffer.
kampagne skal få familiefædre til at droppe den lykkelige luder

En dyr affære for samfundet
Det danske samfund bruger 20 millioner kr. om året til forebyggelse af hiv, kønssygdomme som gonore og syfilis, og uønskede graviditeter. Samtidig koster behandling af kønssygdomme samfundet 382 millioner kr. om året. Der er tale om en meget ulige fordeling og ifølge Bjarne Christensen fra Foreningen Sex og Sundhed bør der være en større indsats overfor unge mennesker på ungdomsskolerne, hvor der i dag ikke forefindes seksualundervisning. Dansk Folkeparti udtaler at det er et område ”der må ses på” i finanslovsforhandlingerne, men vil ikke love noget.
usikker sex koster samfundet millioner


Forsøg med hurtig hiv-test
Ventetiden på at få svar på en hiv-test kan normalt være op til en uge. Nu kan ventetiden nedbringes betydeligt. Bispebjerg hospital er sammen med institutionen Stop Aids er gået sammen i et forsøg på at introducere hurtige hiv-test i Danmark. I første omgang som et forsøg i en periode frem til februar. Derefter håber man fra både Bispebjerg Hospital og Stop Aids at ordningen kan gøres permanent i Danmark. Tidligere er lignende forsøg afprøvet i London, Amsterdam og Helsinki med stor succes. Bispebjerg Hospital tilbyder sammen med den hurtige hiv-test ligeledes professionel rådgivning.
Læs mere om den nye test her

sådan foregår en hurtig hiv test


Sex og AIDS er noget ingen taler om i Etiopien.
Ifølge Red Barnet, som er meget aktive i Etiopien med hjælpeprogrammer og oplysningskampagner, er sex et emne man ikke taler om i Etiopien og derfor bliver aids meget nemt til et tabu. Der er derfor stor uforsigtighed omkring sex og unge mennesker har for lille grad af oplysning eller slet ingen om Aids og beskyttelse. Red Barnet mener at den form for fortielse og fornægtelse omkring sex og aids har alvorlige konsekvenser for befolkningen i Etiopien og udviklingen af Aids i de afrikanske lande.
Sex og Aids er tys-tys i Etiopien

læs mere om Red Barnets indsats i Etiopien


Et nyt forum for seksuel sundhed er dannet

Det nye netværk erstatter det hidtidige netværk for amtslige forebyggelseskonsulenter og 
åbent for ressourcepersoner i de 98 kommuner og interessenter på området. Netværket skal ”fremme den seksuelle sundhed i Danmark, når kommunalreformen om ganske få måneder fører til, at den borgerrettede forebyggelsesindsats bliver gjort til en kommunal opgave. 
Læs mere her


Unge i Odense mener selv de trives
En ny rapport viser at 86 procent af de 13-15-årige i Odense Kommune mener at de trives og har det godt. 5000 unge i 7.- 9. klasse er blevet spurgt til deres helbred og sundhed i rapporten "Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune". Rapporten beskæftiger sig ud over kostvaner med de unges forhold til alkohol, narko, sexvaner, motion, mobning og sågar brug af cykelhjelm. Rapportens resultater skal blandt andet bruges som led i en sundhedspolitik, når Odense Kommune fra nytår overtager området fra Fyns Amt.
Læs mere her

Center for Sex og Sundhed - tlf: 63 14 28 14 - email: info@sexogsundhed.dk

 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024