Speciallæger: Mere behandling skal ske i almen praksis - og vi skal hjælpe til
DEBAT: Det kan aflaste sundhedsvæsenet og udligne ulighed i sundhed, hvis flere patienter modtager behandling i hos deres praktiserende læge. Det kræver, at speciallægerne bidrager, skriver Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDaniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.
Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen.
Af Ann-Louise Reventlow-Mourier
Formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS)
KL og Danske Regioner er netop kommet med et fælles udspil for det nære sundhedsvæsen.
Det er glædeligt, for hele sundhedsvæsenet står overfor enorme udfordringer i de kommende år.
Hvis vi skal klare det øgede pres på sundhedsvæsenet, er der brug for nytænkning på alle niveauer. Og vi skal udnytte sundhedsvæsenets ressourcer bedre.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Derfor har vi i Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) udarbejdet en vision for, hvordan de praktiserende speciallæger kan bidrage til, at langt flere patienter fremover behandles i det nære sundhedsvæsen.
Derved kan vi bidrage til at skærme sygehusene mod den ”tsunami” af patienter, som mange frygter vil komme de næste år.
For at realisere vores vision vil det være nødvendigt, at vi får flere alment praktiserende læger og flere praktiserende speciallæger i hele landet. Men almen praksis og speciallægepraksis skal også begynde at arbejde sammen på en ny og smartere måde
Ann-Louise Reventlow-Mourier
Formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS)
Mere behandling i almen praksis
Vores vision er, at mange flere patienter i fremtiden får behandlet deres lidelser hos alment praktiserende læger med tæt backup og i samarbejde med de praktiserende speciallæger i nærområdet.
Alle patienter skal behandles længst muligt i almen praksis. Og det kan lade sig gøre, hvis almen praksis får udvidet støtte fra de praktiserende speciallæger.
For at realisere vores vision vil det være nødvendigt, at vi får flere alment praktiserende læger og flere praktiserende speciallæger i hele landet. Men almen praksis og speciallægepraksis skal også begynde at arbejde sammen på en ny og smartere måde.
Alle praktiserende speciallæger har lang erfaring fra sygehusvæsenet, og de leverer specialistbehandling af cirka to millioner borgere årligt.
Tættere samarbejde
I dag er det sådan, at den alment praktiserende læge henviser patienten til speciallægen, når han/hun ikke længere mener, at egen faglighed slår til. Så overtager speciallægen patienten i et forløb, og afslutter derefter patienten og sender epikrise til den praktiserende læge.
FAPS foreslår, at de praktiserende speciallæger i langt højere grad kommer til at fungere som en støttefunktion for almen praksis. En meget tættere rådgivningsfunktion fra de praktiserende speciallæger vil gøre almen praksis i stand til hurtigt at iværksætte den rette behandling til gavn for patienterne.
Det vil samtidig afkorte ventelisterne (både til de praktiserende speciallæger og til sygehusene), fordi der vil være mange patienter, som kan undgå at blive henvist.
Hvordan skal det ske i praksis?
FAPS foreslår en række nye samarbejdsformer, som alle har til formål, at egen læge hurtigt kan komme videre med sin diagnosticering og behandling af patienten.
- Der skal etableres mulighed for faglig sparring i videokonsultationer mellem speciallæge og egen læge – eventuelt mens patienten sidder i egen læges konsultation. Min Læge app’en kan hurtigt videreudvikles til dette brug.
- I dag kan egen læge sende fotos af patientens hudlidelse til en praktiserende hudlæge, som hurtigt kan sende sin diagnose og anbefaling om behandling tilbage. Der skal etableres tilsvarende ordninger i andre specialer, hvor en given undersøgelse kan foretages hos egen læge, og resultatet derefter sendes elektronisk til vurdering hos den praktiserende speciallæge. Det sparer tid i behandlingsforløbet, og patienten undgår at skulle møde op hos den praktiserende speciallæge.
- De alment praktiserende læger skal kunne sende deres patienter til en hurtig vurderingssamtale hos en praktiserende speciallæge. En rapport fra Vive har for nylig dokumenteret, at det giver signifikante fordele at lade patienter med nyopdaget psykiatrisk sygdom komme ekstra hurtigt til en samtale hos en praktiserende psykiater. Essensen i ordningen er, at de praktiserende psykiatere derefter rådgiver egen læge om den videre behandling, og det medfører efterfølgende et langt mindre træk på sygehusvæsenet. Tilsvarende ordninger kan med fordel indføres i andre specialer.
Bedre behandling i lokalsamfundet
Det er regionerne, der beslutter, hvor de praktiserende speciallæger kan oprette klinikker. Der er i dag en meget forskellig dækning af speciallægeklinikker i forskellige dele af landet.
Den manglende adgang til praktiserende speciallæge medfører et ulige sundhedstilbud til borgerne. Afstand og manglende tilgængelighed er en velkendt hindring for, at der bliver sat tidligt ind med behandling, især for de svage grupper, der er mindst opsøgende.
Man vil derfor kunne opnå stor effekt og mindske ulighed i sundhed ved at øge antallet af praktiserende speciallæger i de områder, hvor de i dag mangler.
Eksempelvis er det sådan, at mange patienter, der bor i den sydligste del af Sjælland og øerne, må transportere sig til Region Hovedstaden for at komme til praktiserende speciallæge. Og det er kun de mest ressourcestærke, der har overskud til det.
Men vi ved, at hvis behandlingstilbuddet er tilgængeligt i nærområdet, så kommer flere patienter til lægen i tide.
Det er ikke alle geografiske områder, der har behov for en fuldtidspraktiserende speciallæge. I de områder foreslår vi i stedet, at der etableres klinikker, hvor eksempelvis en plastikkirurg behandler patienter om mandagen, en ortopædkirurg om tirsdagen og andre specialer de øvrige dage.
Sådanne klinikker kunne etableres i samarbejde med regionen eller kommunen, som måske kan anvise lokaler i et nedlagt sygehus eller i et sundhedshus – måske oven i købet i et sundhedshus, hvor der også er alment praktiserende læger.
Hvorfor er det en fordel?
Den styrkelse af praksissektoren, som vi foreslår, vil være en fordel;
- for almen praksis, som får let adgang til specialistkolleger i området og derfor kan holde patienterne længere i egen praksis,
- for sygehusene, som bliver aflastet og derfor kan bruge ressourcerne på komplekse patienter og højt specialiseret behandling og
- for borgene, som kan få behandling for flere af deres sundhedsproblemer uden at skulle rejse langt til et sygehus.
Vi håber, at vores samarbejdspartnere i regionerne, i almen praksis og på sygehusene vil tage godt imod FAPS’ forslag til, hvordan speciallægepraksis kan bidrage til et bedre nært sundhedsvæsen.
Læs hele FAPS’ Visions- og Politikpapir her.