Sundhed Danmark: Udifferentierede patientrettigheder sikrer fokus på patienter frem for system

Det er ikke rigtigt, når Dansk Selskab for Almen Medicin kritiserer den udifferentierede behandlingsgaranti for at være en blind ideologisk tilgang til at styrke private sundhedsvirksomheder. De sikrer tværtimod, at patienternes behov prioriteres over systemets behov, skriver formandskabet i Sundhed Danmark.

De eksisterende patientrettigheder formår at sætte patienterne i centrum, mens forventningen er, at en differentieret model for patientrettighederne blot vil komplicere billedet for patienterne, skriver formandskabet i Sundhed Danmark.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I et debatindlæg 3. maj skriver Dansk Selskab for Almen Medicin, hvordan en udifferentieret behandlingsgaranti er udtryk for en ”blind ideologisk tilgang til, at private alternativer skal styrkes for at nedbringe ventetiden”.

Her tager selskabet dog fejl. Udifferentierede patientrettigheder er nemlig ikke en rettighed til gavn for privathospitalerne. Nej, i stedet er de den enkelte patients sikring mod, at systemets behov prioriteres over netop den enkelte patients behov for behandling.

Behandlingsgarantien og udredningsretten sikrer, at alle patienter har ret til at blive behandlet eller udredt på et privathospital, hvis ventetiden er for lang i det offentlige. Disse ventetidsgarantier er altså patienternes værn mod, at systemet sætter egne behov foran patientens.

Udifferentierede patientrettigheder er ikke en rettighed til gavn for privathospitalerne.
Dorthe Mikkelsen, Søren Kjeldsen og Bent Wulff Jakobsen
Hhv. formand og næstformænd, Sundhed Danmark

Dernæst har ventetidsgarantierne historisk set også bidraget til at sænke ventetiderne betydeligt for patienterne. Og vi kan vel alle blive enige om, at kort ventetid er at foretrække for den enkelte patient.

Kritikken rammer skævt

I debatindlægget præsenteres en række kritikpunkter af patienternes ret til at modtage behandling på et privathospital, hvis ventetiden er for lang i det offentlige.

For det første kritiseres privathospitalerne for at behandle ukomplicerede patienter. Dernæst kritiseres privathospitalerne også for, at ”stjæle” personale fra det offentlige sundhedsvæsen. Og afslutningsvis beskrives det, hvordan offentlige sundhedskroner risikerer at gå til udenlandske kapitalfonde, hvis patienterne sikres en lige ret til at blive behandlet på privathospitaler, når ventetiden er for lang i det offentlige.

Det er korrekt, at privathospitalerne gennemsnitligt ikke tager samme omfang af komplicerede patienter, som den gennemsnitlige offentlige afdeling. Men det betyder ikke, at de mest syge patienter lades i stikken.

Hvis en ukompliceret patient eksempelvis sendes til behandling i det private sygehusvæsen, så sikrer det, at man i det offentlige sygehusvæsen har en større kapacitet til at behandle de mest syge patienter.

Læs også

DSAM: En udifferentieret behandlingsgaranti vil svække det offentlige sundhedsvæsen yderligere

Debat

I forhold til andet kritikpunkt er det langt fra korrekt, når Dansk Selskab for Almen Medicin beskylder privathospitalerne for, at ”stjæle” personale fra de offentlige afdelinger.

I en nylig analyse fra Lægeforeningen kan man læse, hvordan læger ansat på privathospitaler kun udgør 1,8 procent af lægerne i det danske sygehusvæsen. Derudover viser analysen også, hvordan størstedelen af lægerne med en privat ansættelse er ansat på konsulentbasis eller deltid ved siden af en offentlig ansættelse.

Det indikerer altså, at lægernes beskæftigelse på privathospitaler ikke medfører, at de udfører mindre arbejde på de offentlige hospitaler, men at de blot supplerer deres ansættelse i det offentlige med at lave mere lægefagligt arbejde i privat regi.

Den seneste undersøgelse af patienters tilfredshed viser, at privathospitalerne på 16 ud af i alt 18 parametre scorer over landsgennemsnittet.
Dorthe Mikkelsen, Søren Kjeldsen og Bent Wulff Jakobsen
Hhv. formand og næstformænd, Sundhed Danmark

Danskerne forholder sig ikke til ideologi

Når aktivitet på privathospitalerne samtidig kritiseres for at medføre, at de offentlige sundhedskroner går til udenlandske kapitalfonde fremfor til sygehusbehandling af høj kvalitet i det danske sundhedsvæsen, så opsætter Dansk Selskab for Almen Medicin en falsk modsætning.

Privathospitalerne skal leve op til de samme kliniske retningslinjer som de offentlige afdelinger. De skal indberette til de samme kliniske databaser som de offentlige afdelinger. Ser man på patienttilfredsheden som indikator for kvaliteten, så ses det, at privathospitalerne scorer meget højt. Den seneste undersøgelse af patienttilfredsheden viser, at privathospitalerne på 16 ud af i alt 18 parametre scorer over landsgennemsnittet, når det gælder patienttilfredshed.

Vi har svært ved at se, hvad ejerforholdet betyder for den kvalitet, som patienterne møder i sundhedsvæsenet? Det lader også til, at danskerne er ligeglade med, hvem der ejer det hospital, som de behandles på. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv mener 73 procent af danskerne nemlig ikke, at det er vigtigt, om hospitalet er privat eller offentligt. De vægter i stedet kort ventetid og kvalitet.

Vi mener netop, at de eksisterende patientrettigheder formår at sætte patienterne i centrum, mens forventningen er, at en differentieret model for patientrettighederne blot vil komplicere billedet for patienterne, der vil have svært ved at gennemskue deres rettigheder og dermed også at gøre brug af dem.

73 procent af danskerne forholder sig tilsyneladende ikke til ideologi i deres valg af sundhedstilbud - de ønsker blot den bedste behandling uden for lang ventetid. Det fokus burde vi andre også holde fast i.

Læs også