Sundheds- og Omsorgscenteret i Ringsted får ny chef
Mona van Gaever Larsen bliver centerchef for Sundheds- og Omsorgscenteret i Ringsted Kommune. Hun kommer fra en stilling som sundheds- og myndighedschef i Rudersdal Kommune.
Morten Hauge Larsen
UniversitetspraktikantFra 1. februar skal Mona Gaever Larsen være centerchef for Sundheds- og Omsorgscenteret i Ringsted Kommune. Det skriver Sjællands Nyheder på Sn.dk.
Mona van Gaever Larsen har været ansat i Rudersdal Kommune siden 2007 og er uddannet sygeplejerske, som hun har suppleret med en diplomuddannelse i voksenpædagogik og en Master i Public Administration.
Den nye centerchef kommer blandt andet til at arbejde med udviklingen af de nære sundhedstilbud og etableringen af et sundhedscenter.