Sundhedsreform vil flytte rundt på magten i sundhedsvæsenet
REFORM: Det er et åbent spørgsmål, hvordan magten fremover fordeles imellem sundhedsvæsenets aktører, efter det står klart, at regeringen ønsker at nedlægge regionsrådene.
Signe Løntoft
RedaktørRegeringen vil nedlægge de folkevalgte regionsråd, men lade regionerne bestå som fem administrative sundhedsforvaltninger. Disse forvaltninger skal styres af en statslig bestyrelse.
Det bekræfter flere kilder op til præsentationen af udspillet til en sundhedsreform onsdag formiddag.
En række opgaver vil blive flyttet over i de 21 sundhedsfællesskaber, som Lars Løkke Rasmussen (V) skitserede i sin tale ved Folketingets åbning i oktober.