Sygehusdirektører på kanten af mulig omikron-bølge: Vi risikerer at skulle udsætte kræftoperationer

Den prioritering, der i øjeblikket foregår på sygehusene, er allerede hård. Og der skal ikke meget til, før sundhedsfaglige ledere kan komme til at stå i nogle endnu sværere dilemmaer, advarer flere sygehusdirektører.

På Sjællands Universitetshospital fortæller sygehusdirektør Niels Würgler Hansen, at man på hans sygehus har rykket grænsen for, hvad der kan udskydes siden sidste Covid-bølge:

"Når man hører det omtalt i medierne, lyder det ofte som om, vi kun udsætter knæ og hofter, men vi er forbi det punkt," siger han og kommer med en række eksempler:

"Vi udsætter operationer, hvor det kan have en betydning for patienternes prognose, og vi udsætter også at operere for eksempel lyskebrok, hvor man ofte har store smerter og daglige gener. Og hvis vi ser på de næste patientkategorier, der kan komme i spil, så er det operationer, som kan påvirke førlighed – for eksempel ledskred i kunstige led eller ryglidelser, hvor der er tryk på nerver og begyndende lammelser. Der er vi ikke endnu, men det kan meget vel blive nødvendigt."

Vi udsætter operationer, hvor det kan have en betydning for patienternes prognose, og vi udsætter også at operere for eksempel lyskebrok, hvor man ofte har store smerter og daglige gener.

Niels Würgler Hansen
Sygehusdirektør

Advarslen kommer i kølvandet på en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut (SSI), der i en prognose spår stigende smitte i samfundet og høj risiko for en afledt stigning i antal indlæggelser. 

I risikovurderingen skriver SSI også, at der "er høj risiko for, at en stor del af personalet på hospitalerne samtidig vil blive smittet og skulle hjemsendes".

"Jeg vil ikke helt afvise, hvis Seruminstituttets prognoser holder nogenlunde stik, at vi bliver nødt til at tale om at udsætte visse typer af kræftoperationer også. Vi kigger potentielt ind i nogle meget svære faglige prioriteringer," siger Niels Würgler Hansen.

Udskudte hjertepatienter

I Odense ser Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, også ind i en tid, hvor presset på sygehuset kan medføre nye dilemmaer.

"Jeg tror, det bliver hårdt arbejde de kommende uger," siger han. 

"Hvis vi kommer under 70-75 procent af vores normale aktivitet på det operative område, går det ud over patientkvaliteten. Lige nu ligger vi på 80-85 procent, så vi har ikke meget at løbe på. Og jeg vil da være bekymret, hvis vi kom længere ned, for så risikerer vi at skulle udskyde for eksempel kræftpatienter," siger Bjarne Dahler-Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital.

Jeg vil da være bekymret, hvis vi kom længere ned, for så risikerer vi at skulle udskyde for eksempel kræftpatienter.

Bjarne Dahler-Eriksen
Lægefaglig direktør

Han understreger, at antallet af indlagte Covid-patienter i øjeblikket er stabilt i Odense, og at den udskudte aktivitet indtil videre i høj grad skyldes efterdønninger af sygeplejerskestrejken. 

Anderledes ser det ud på Aalborg Universitetshospital. Her har man har haft relativt mange alvorligt syge Covid-patienter. Det har sat sygehusets intensivafdeling under massivt pres:

"Det har desværre betydet, at vi har måttet udskyde nogle behandlinger inden for hjerteområdet, fordi der skal være intensivkapacitet, for at vi kan lave visse operationer," siger hospitalsdirektør Jens Ole Skov.

I nogle tilfælde har man også måttet flytte intensivpatienter til Region Midtjylland.

En ny rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viste i sidste uge, at antallet af ledige intensivsenge - den såkaldte bufferkapacitet - lige nu er lavere end på noget andet tidspunkt under pandemien. 

"Vi koncentrerer os om at beskytte vores cancerkirurgi, og vi har prøvet at beskytte vores hjertekirurgi så godt som muligt. Til gengæld har vi udskudt rigtig meget andet inden for planlagt kirurgi," siger Jens Ole Skov.

Mangler sygeplejersker

Meldingerne fra de tre sygehusdirektører ligger i forlængelse af vurderingen fra Sundhedsstyrelsen, der i et notat fra november har advaret om, at der denne vinter kan være "overhængende risiko for at sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem vil blive kritisk udfordret således at både håndtering af akutte og ikke akutte livstruende tilstande generelt vil blive påvirket, med konsekvenser for folkesundheden."

I notatet slår Sundhedsstyrelsen fast, at presset på kapaciteten ikke kun skyldes Covid-patienter, men også personalemangel.

Styrelsen skriver, at "sygehusene aktuelt er ganske betydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på sygeplejerskeområdet".

Eksperter har da også tidligere slået fast over for Altinget, at kapacitetsproblemerne på landets sygehuse i høj grad skyldes mangel på arbejdskraft - og at det problem kun vil blive værre de kommende ti år.

Fra de tre sygehusdirektører, Altinget har talt med, lyder det da også samstemmende, at det er blevet tiltagende svært at skaffe sygeplejersker til især døgnåbne sengeafsnit.

”Hvis vi kigger på totalantallet af sygeplejersker, er der ikke sket nogen dramatisk udvikling. Men på en række af vores sengeafdelinger har vi meget vanskeligt ved at få besat stillingerne. Det problem er ikke nyt, men det er blevet værre og meget påtrængende i løbet af efteråret. Grundene hertil er flere, blandt andet det store arbejdspres, og at overskuddet til at tage ekstravagter ikke er det samme som tidligere i øjeblikket,” siger Jens Ole Skov.

Han fortæller, at sygehuset forsøger at aflaste sygeplejerskerne ved at lade andre personalegrupper varetage visse opgaver, og at man vil forsøge at nedsætte vagthyppigheden for at gøre arbejdet mindre belastende.

Lignende tiltag er i spil i Odense. Her har man desuden givet et engangsbeløb til plejepersonalet på sengebærende afsnit:

"Vi ville gerne sende et klart signal om, at de har arbejdet hårdt," siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Frygt for at sygeplejersker rykker til privathospitaler 

Bekymringen for en ny Omikron-bølge fik tirsdag Enhedslistens sundhedsordfører til at gentage sin opfordring til regeringen om at suspendere udrednings- og behandlingsgarantien.

SF har tidligere bakket op, men regeringen har flere gange afvist ønsket.

En suspendering af patientrettighederne kommer ikke til at gøre en forskel på prioriteringerne, for sygehusene er i praksis forbi udredningsret og behandlingsgaranti, slår de tre sygehusdirektører fast.

Alligevel håber de, at regeringen lytter til støttepartierne: 

"Der kan være en psykologisk betydning i en udmelding om, at nu koncentrerer sundhedsvæsenet sig om det akutte," siger Bjarne Dahler-Eriksen og tilføjer:

"Desuden mangler de også personale på privathospitalerne, og nogle gange søger højtkvalificerede sygeplejersker fra de offentlige sygehuse ud i det private, og det har vi virkelig ikke brug for lige nu."

Samme melding lyder fra de øvrige dele af landet:

"Det er selvfølgelig en bekymring, om væksten hos de private er med til at udhule vores rekrutteringsmuligheder," siger Jens Ole Skov.

Det er selvfølgelig en bekymring, om væksten hos de private er med til at udhule vores rekrutteringsmuligheder.

Jens Ole Skov
Hospitalsdirektør

De offentlige sygehuse sender i øjeblikket rekordmange patienter videre til privathospitalerne. Ifølge en opgørelse fra Danske Regioner er der i årets første ni måneder  henvist 117.647 patienter til privathospitaler mod 86.434 i 2020. 

"Jeg under alle patienter at komme til kirurgi – også på et privathospital - men der er en risiko for, at vores sygeplejersker søger over i det private, hvor der ikke er vagter," siger Niels Würgler Hansen.

Savner langsigtet plan og rygdækning

Når man spørger sygehusdirektørerne, om der er andet de kunne ønske sig fra politikerne - på kort eller lang sigt - lyder det: Gør sygeplejerskerne glade igen, og kom i gang med en sundhedsaftale:

"Det ville være godt for sundhedsvæsenet at få afklaret spørgsmålet om sygeplejerskernes løn, så jeg håber, man kan speede processen med at kigge på lønstrukturen op," siger Bjarne Dahler-Eriksen.

"Dét, vi efterlyser, er en langsigtet plan for sundhedsvæsenet," siger Jens Ole Skov.

Derudover kan politikerne gøre noget andet. Nemlig være klare i spyttet og bakke op om den kommende tids hårde prioriteringer, slår Niels Würgler Hansen fast:

"De kan støtte os ved at gøre det legitimt at tale om prioritering, så personalet udover rykdækning fra deres hospitalsledelse også har politisk rykdækning og ikke skal stå alene med de svære beslutninger denne vinter."