Syv milliarder er trods alt også en slat

Af Bente Klarlund Pedersen,
professor, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Det med pengene, det er ikke noget, jeg har fundet på. En rapport om risikofaktorer udformet af Statens Institut for Folkesundhed og udgivet af Sundhedsstyrelsen sætter tal på vores livsstil.

Lad mig bare nævne enkelte: Rygere dør 10 år for tidligt, men inden de dør, skal de gennem 10 år mere med sygdom end ikke rygere. Rygning giver et merforbrug i sundhedsvæsenet på 4,5 milliarder kroner årligt. Men så er det jo, at rigtigt mange dør for tidligt og heri ligger en fortjeneste på godt 1 milliard kroner.  

Det betyder, at nettoudgiften bliver på 3,4 milliarder kroner. Ganske vist tjener samfundet på skatten på smøgerne. Men det er altså en rigtig dårlig forretning for i virkeligheden er den for samfundet reelle udgift flere hundrede kroner for bare én pakke cigaretter. 

De fysisk inaktive dør 5-6 år for tidligt, men inden de dør, skal de gennem 11-12 år mere med sygdom end de aktive. Manglende motion fører til et merforbrug i sundhedsvæsenet på 3,1 milliard kroner. Selvom mange dør for tidligt er den samlede besparelse begrænset, og vi lander på en nettoudgift på 2,8 milliard kroner. 

Lægger vi oveni udgifterne til rygning og fysisk inaktivitet også udgifterne til alkohol, så kommer vi tæt på 7 milliarder kroner – og der hvor jeg kommer fra, er det trods alt en slat. Tager vi så udgifterne til fedme med i regnskabet, kan vi lægge endnu 1,5 milliard kroner oven i regnskabet. 

Brug for motion
Sundhedsfremme og forebyggelse skal bygge på evidens. Der er særdeles god evidens for, at KRAM-faktorerne koster sygdom og tidlig død. Generelt er der derimod mindre evidens, når det gælder, hvilke faktorer der skaber forandring af livsstil. Der er hundredvis af velgennemførte studier, der viser en association mellem manglende motion og risiko for hjertesygdom, diabetes, demens og kræft. 

Vi ved også, at når patienter med disse sygdomme begynder at træne, ja, så virker det hensigtsmæssigt. Men det er først nu, vi begynder at se de første evalueringer af ”Motion på Recept” i det virkelige liv. Resultaterne er positive, men det er fortsat er uhyre vigtigt at sikre erfaringsopsamling og evaluering, så vi med tiden får evidens for hvilke metoder, der virker - i virkeligheden.  

Ingen recept på milliarder 
Jeg har aldrig sagt, at man skal skrive en recept på milliarder af kroner og sende den ud i det blå – så dum er jeg nemlig ikke. Og dumt, det er, hvad mange mener det var, da et velmenende lovforslag sendte rigtigt mange millioner kroner til børnefedme uden at sikre en ramme, der gjorde det muligt at evaluere de forskellige indsatser. Hvad virker? Hvad virker ikke?  

”Det handler om oplysning til danskerne og en masse gode ideer og initiativer til, hvordan den enkelte kan leve et sundere liv,” siger Lars Løkke. Enig, men oplysningskampagner når bare ikke ud til de, der har mest brug for budskaberne, jf. den tiltagende polarisering i sundhed. Og det koster altså penge at opnå viden om, hvilke ideer og initiativer der virker – den viden, der skal sikre at finansloven også hænger sammen i år 2020.