Tænketanken Europa: Magtskifte i Storbritannien kan puste nyt liv i samarbejdet med EU

Ikke mindst Ukraine-krigen har tydeliggjort behovet for at genopbygge relationer med europæiske partnere. Storbritannien har gennem massiv diplomatisk og ikke mindst militær støtte til Ukraine da også genetableret sig som en nøglespiller i europæisk sikkerhed.

Samarbejde mellem EU og Storbritannien er intensiveret, herunder via institutionelle rammer i Nato og G7 om sanktioner og støtte til Ukraine, men primært på ad hoc og bilaterale basis, og i begrænset omgang i en EU-kontekst.

Det transatlantiske forhold er fortsat altafgørende for Storbritannien, og USA's rolle i Ukrainekrisen viser Natos relevans. Samtidig anerkender Storbritannien, at USA's strategiske fokus ligger på Kina og Indo-Stillehavet, hvilket afspejles i Storbritanniens udenrigspolitik.

Usikkerheden om et Trump-genvalg i 2024 understreger behovet for tættere samarbejde mellem EU og Storbritannien. 

Mulig EU-UK sikkerhedspagt 

Labour har flere gange lovet en retslig aftale; en såkaldt "sikkerhedspagt", der skal formalisere et forsvars- og sikkerhedssamarbejde mellem EU og Storbritannien. Det er dog uklart, hvordan en sådan pagt ville udformes, og hvilke samarbejdsområder den vil dække.

En sikkerhedspagt vil sandsynligvis inkludere en form for struktureret dialog, hvor britiske, politiske ledere og embedsmænd deltager i EU-konfigurationer, som Rådsmøder og arbejdsgrupper.

EU kan få svært ved tilbyde Storbritannien et privilegeret forhold uden at devaluere Unionens medlemskab.

Christine Nissen og Emmanuel Molding Nielsen
Chefanalytiker og analytiker, Tænketanken Europa

Bilateralt ønsker Storbritannien også at udvikle tættere relationer med nøglespillere som Frankrig, Tyskland, Irland og Polen.

Ukrainekrisen har gjort effektiv ad hoc koordinering mulig, men på længere sigt vil formaliserede aftaler skabe større kontinuitet og stabilitet og genetablere kontakten mellem britiske og europæiske politikere og embedsmænd, der har været svækket siden Brexit.

Udover en struktureret dialog er der flere samarbejdsområder og initiativer, hvor begge parter kan drage fordel af et formaliseret samarbejde.

EU arbejder på at styrke en fælles europæisk forsvarsindustri, hvor industrien udvikler europæisk militært materiel. Både EU-landene og Storbritannien mangler kapabiliteter på kort og lang sigt og har samtidig øgede forsvarsbudgetter.

Dog kan en mere aktiv forsvarsindustripolitik fra EU's side skabe udfordringer, da muligheder for deltagelse i EU’s forsvarsindustripolitiske initiativer er begrænsede for tredjelande som Storbritannien.

EU kan dermed få svært ved tilbyde Storbritannien et privilegeret forhold uden at devaluere Unionens medlemskab.

Et andet centralt samarbejdsområde er cyber- og hybridtrusler samt misinformation. EU har styrket sit cyberagentur (ENISA) og vedtaget ny lovgivning mod online kriminalitet.

Storbritannien har tidligere bidraget væsentligt til EU’s cybersikkerhed. Under Sunak har man indledt en dialog med EU, som kan styrkes yderligere med gensidig fordel.

Tætte økonomiske bånd

Økonomisk sikkerhed bliver også stadig vigtigere i EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Storbritannien og EU har arbejdet tæt sammen om sanktioner mod Rusland og kunne i fremtiden samarbejde om økonomisk sikkerhed på flere områder.

Begge parter ville drage fordel af tættere samarbejde, eksempelvis i reaktionen på USA's restriktioner på handel og investeringer med Kina. Labour har ambitioner om at ramme samarbejdsområder som klima, energi, teknologi og data som sikkerhedsmæssige henseender.

Udviklingen af den økonomiske sikkerhedsdagsorden skaber muligheder for at integrere forsvars-, sikkerheds- og økonomiske hensyn, som EU også har på sin dagsorden. En omfattende aftale om økonomisk sikkerhed eller et EU-UK Trade and Technology Council er eksempler på videreudvikling af samarbejdet.

EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde har også et operationelt spor, som Storbritannien har bidraget væsentligt til at opbygge, dengang briterne var med i Unionen.

Ukrainekrisen har understreget betydningen af territorialt forsvar gennem Nato, men behovet for EU-missioner vil fortsætte. Storbritannien kunne deltage i EU's operation i Ukraine (EUMAM) uden at tilslutte sig fuldt til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

EU er åben for ikke-EU-partnere, der har deltaget i sådanne missioner (eksempler er Norge, USA, Serbien og Korea).

Ny regering skal vise viljen

Der er meget der tyder på at de seneste års geopolitiske udviklinger kan bringe EU og Storbritannien tættere sammen efter valget den 4. juli.

Labours succes med dette vil være afgørende for, om man fra europæisk side også er parat til at gå kreativt til værks med en ny politisk ramme for forholdet.

Christine Nissen og Emmanuel Molding Nielsen
Chefanalytiker og analytiker, Tænketanken Europa

Selvom Brexit formelt har kappet båndene, så har Ruslands invasion af Ukraine understreget for britiske og europæiske ledere, at deres skæbner er bundet sammen.

Labours plan om en sikkerhedspagt med EU kan være nøglen til et stærkere samarbejde, der både bygger på Storbritanniens styrker, og taler til EU og Storbritanniens fælles sikkerhedsmæssige udfordringer.

Men først skal Labour bevise, at Storbritannien kan være en pålidelig partner efter flere års anstrengt relation under de konservative.

Labours succes med dette vil være afgørende for, om man fra europæisk side også er parat til at gå kreativt til værks med en ny politisk ramme for forholdet, der afspejler Storbritanniens afgørende rolle i Europas sikkerhed.