Topjob med tunge terror-beslutninger
MANDAGSTRÆNEREN: Justitsministeriets nye departementschef, Barbara Bertelsen, tiltræder officielt mandag. Lørdagens terroraktioner nødvendiggjorde imidlertid, at hun startede 36 timer før planlagt. Skyderierne er en påmindelse om, hvilket stort ledelsesansvar der ligger i jobbet.
Peter Mose
KommentatorSusanne Hegelund
KommentatorDen ellers fredelige vinterferieuge måtte lørdag ikke alene med ultrakort varsel afbrydes for de ledende ministre i Regeringens Sikkerhedsudvalg, men også for deres respektive departementschefer, heriblandt ikke mindst Justitsministeriets øverste embedsmand.
Problemet var blot, at Barbara Beatrice Bertelsen – nyudnævnt topchef hos Mette Frederiksen – først skulle træde til dagen efter vinterferien. I løbet af en halv time efter attentatet i Krudttønden blev der rådet bod på den udfordring: Barbara Bertelsen blev formelt lånt ud fra sin hidtidige stilling som vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen.
Departementschefstillingen i den juridiske og politimæssige højborg, som hun først officielt tiltræder i dag, mandag, er helt central i en situation som den aktuelle, hvor en terrorlignende aktion har ramt Danmark.
Klokken 18 lørdag – to en halv time efter drabet ved Krudttønden – trådte regeringens sikkerhedsudvalg sammen, nøjagtigt som planlægningen tilskriver det. Nøglepersonen i udvalget er – ud over regeringschefen selv – justitsministeren, som har haft afdelingschef Carsten Vollmer som konstitueret departementschef, efter at chefstolen formelt har stået tom, siden Anne Kristine Axelsson efter en række uheldige sager måtte sige farvel.
Liv og død på spil
Der findes ikke andre departementschefjobs – med undtagelse af Forsvarsministeriets, når Danmark drager i krig – hvor de svære beslutninger i så udpræget grad kan afgøre liv eller død. Den slags kontante ledelsesmæssige dilemmaer – med menneskeskæbner involveret – ligger fjernt for Finansministeriets og Kulturministeriets departementschefers hverdag med excelark og museumsstøtte.
Justitsministeriets topembedsmand er samtidig den i forberedelseskredsen til Koordinations-udvalget, som andre ministeriers topfolk kigger på – i forventning om at få nagelfaste svar på store juridiske spørgsmål. Det gælder alt fra forfatningsret til diverse principielle overvejelser; kronjuridiske spidsfindigheder, som for Barbara Bertelsen bliver af en anden kaliber end dem, hun har knoklet med de seneste år i Moderniseringsstyrelsen.
Efter 17 år i centraladministrationen opfattes hun som en stærk leder, hvad angår det politiske spil, med god forståelse for, hvad en minister har brug for. Nok forlod hun i sin tid Justitsministeriet som kontorchef uden erfaring med topledelse i det svære ministerium. Til gengæld var det i forbindelse med konflikten om folkeskolen i 2013 netop hende, der bistod daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med afgørende og intens rådgivning.
Bag lovindgrebet om de nye arbejdstider stod Frederiksen og hendes folk i Beskæftigelsesministeriet. Men lærerformand Anders Bondo Christensen er nok ikke helt galt på den, når han kritiserede, at det var Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet – som samtidig var Bondos modpart – der skrev udkastet til Mette Frederiksens lov om nye arbejdsforhold.
Frederiksen kendte Bertelsens kvaliteter
Da ministerens eget embedsværk angiveligt ikke var i stand til at levere varen i de afgørende timer op til indgrebet omkring Store Bededagsferien, var det Moderniseringsstyrelsen, der tog over – ført an af Barbara Bertelsen. På de snart to år gamle samrådsbilleder op til lovindgrebet ses hun da også sidde lige bag Frederiksen – for allerede dengang at kunne bistå ministeren.
Den intime kontakt er fortsat mellem Moderniseringsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet, så Frederiksen kendte udmærket Bertelsen – og respekterede tilsyneladende dennes kontante tilgang, da ministeren stod overfor at skulle have ny topembedsmand. Bertelsen er en nutidig, no nonsense chef uden fimsede, højtravende Slotsholms-fornemmelser.
Derfor passede Barbara Bertelsen på de indre linjer godt til det nye job, om end man som minister ikke bare kan ansætte én, man godt kan lide: Stats- og Finansministeriets departementschefer står de facto bag enhver departementschef-udnævnelse.
Med Bertelsens indtog er der dem, der mener, at Finansministeriet endelig har erobret den sidste bastion i centraladministrationen, Justitsministeriet. For godt nok er hun jurist med 13 år i ministeriet bag sig – men den nye topchef er også præget af den finansministerielle tankegang efter tre år i tjeneste hos budgetbisser som tidligere departementschef David Hellemann og Niels Gotfredsen, direktør for Moderniseringsstyrelsen.
Finansministeriet har været rasende over Justitsministeriets tilsyneladende ubrydelige skjold. En teflon-beskyttelse, som i lyset af de seneste døgns begivenheder formentlig får lov at bestå et stykke tid endnu; ovenikøbet med – kan man forestille sig – mulighed for endnu flere bevillinger.
Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere
Lunn i ledtog med Al-Qaeda?
Det juridiske ikon, Michael Lunn, forstod i sine tyve år som departementschef i Justitsministeriet frem til 2011 at holde først Anders Eldrups regnedrenge fra døren, siden Karsten Dybvads og Christian Kettel Thomsens, da disse efterfølgende efter tur overtog departementschefposten i Den Røde Bygning.
Lunn var som departementschef under terrorangrebet 11. september 2001 en central figur – som Barbara Bertelsen også naturligt vil være det i den nuværende situation. Det var Lunn, der gjorde en stærkt ophidset statsminister Poul Nyrup Rasmussen endnu mere rødglødende, da kronjuristen stilfærdigt spurgte Nyrup, om denne i sin indignation over angrebet ikke var på vej til at ”sætte retsstatens principper ud af kraft” – de magiske juridiske ord, der forhindrer ønskede politiske stramninger. Og som angiveligt fik statsministeren til at kigge på Lunn, som var denne i ledtog med al-Qaeda selv.
Også en stribe retsordførere ønskede i årevis Lunn hen, hvor peberet gror. I dag er verden en anden: Overvågning og retspolitiske overbud er blevet en del af danskernes dagligdag - og ikke blot et enkeltstående krav fra Dansk Folkeparti. Alt imens er det lykkedes Justitsministeriet at sikre ressourcer i en tid, hvor McKinsey-konsulenter ellers huserer i det offentlige.
Finansministeriet har været rasende over Justitsministeriets tilsyneladende ubrydelige skjold. En teflon-beskyttelse, som i lyset af de seneste døgns begivenheder formentlig får lov at bestå et stykke tid endnu; ovenikøbet med – kan man forestille sig – mulighed for endnu flere bevillinger.
Fodbold på gangen
Justitsministeriet får med Bertelsen næppe helt en topjurist i Lunns sværvægtsklasse. Dem findes der kun få af herhjemme, og jobbet var måske ikke attraktivt for mulige eksterne kandidater, der har deres på det tørre – som ombudsmand, rigsadvokat, politidirektør eller FET-chef.
Hun vurderes dog til at være den perfekte embedsmand, der både har fokus på de vigtige redninger og på at gøre det mere hverdagsagtige grundarbejde rigtig godt. Samtidig er hun en cheftype, der går op i medarbejderes ve og vel. Som kontorchef i Justitsministeriets politikontor – en fortid, der klæder hende ekstra godt på netop nu – var hun optaget af, at de hårdarbejdende jurister også havde tid til at have det sjovt sammen.
Hun holdt ikke mindst en god tradition i hævd – indimellem at samle medarbejderne om at spille indendørs fodbold på de fine gange i Justitsministeriet. Den slags løsnende boldleg kan blive tiltrængt, når den akutte tilspidsede situation er overstået.
Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også www.hegelundmose.dk.