TV-duellen: 1-0 til Astrid Krag
![Astrid Krag var i front fra start til slut i tv-debatten, skriver Altinget.dks Erik Holstein i sin anmeldelse af duellen på TV 2 NEWS.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/124300/12083.jpg)
![Erik Holstein](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4535-erik-holstein-2-48.jpg)
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentator![](https://legacy.altinget.dk/images/article/124300/12066.jpg)
![](https://legacy.altinget.dk/images/article/124300/12082.jpg)
Sådan var det hele vejen igennem. Krag pressede og pressede for konkrete svar, mens Vilhelmsen faldt tilbage på proces og sprog. Krags kontante stil er næppe faldet i god jord alle steder i SF, men i duellen fremstod den mere legitim, fordi også TV 2-værten, Lotte Mejlhede, anlagde en "no bullshit"-stil.
Erik Holstein
Kommentator, Altinget.dk
Det var Astrid Krag (SF), der havde foreslået direkte dueller med baglands-kometen Annette Vilhelmsen (SF) til erstatning for de tandløse spørgerunder, der hidtil havde været mellem de to SF-formandskandidater. Onsdag aften stod det klart, hvorfor Krag-tilhængerne havde ønsket en ny model.
Det var nemlig Astrid Krag, der var i front fra start til slut i tv-debatten. I sig selv ikke så overraskende, for sundhedsministeren er med sine fem år i Folketinget og en fortid som SFU-formand langt mere trænet i den slags debatter. Men i den 45 minutter lange duel blev forskellen på de to ikke desto mindre mejslet i granit.
For udfordreren fik gang på gang store problemer, når hun skulle konkretisere, hvad hun er utilfreds med i SF's nuværende linje. Hvad man måtte forvente hun kunne, når hun bringes frem på en bølge af skuffelse og utilfredshed.