Ulla Astman til Sundhedsstyrelsen: Pas på med at binde opgaver på bestemte hænder

Af Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

Midt i al debatten om sundhedsreformen kan det nemt komme til at drukne, at Sundhedsstyrelsen er på vej med nye anbefalinger for det akutte sundhedsvæsen.

De nye anbefalinger opdaterer dem fra 2007, der var med til at sætte den faglige retning for det akutte sundhedsvæsen, som vi kender det i dag.

I regionerne håber vi, at Sundhedsstyrelsen viderefører de gode takter fra de tidligere anbefalinger, men samtidig husker på, at hver gang de laver anbefalinger for en bestemt gruppe patienter, er det op til os i regionerne at sikre, at nye indsatser ikke bliver på bekostning af resten af patienterne.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at bidrage med et par vigtige input, som vi håber, at Sundhedsstyrelsen vil tænke ind i deres arbejde.

Ikke kun i forbindelse med de nye akutanbefalinger, men også i specialeplanlægningen, som i højeste grad har konsekvenser for akutområdet.

Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har medført, at mere og mere behandling er blevet samlet på universitetshospitalerne, og lægerne er fulgt med

Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

Udgangspunkt i specialbehandlinger
Når det gælder de 36 specialer, som Sundhedsstyrelsen indtil nu har lavet specialeplanlægning for, tager styrelsen udgangspunkt i de mest specialiserede behandlinger, som findes inden for hvert af specialerne.

I regionerne bakker vi op om specialeplansarbejdet.

Det har været et godt redskab til at lave en fornuftig arbejdsdeling mellem hospitalerne, så de sjældne og svære behandlinger er samlet på færre hænder.

Jeg tror for eksempel, at de fleste er parate til at rejse langt for at få en hjerteoperation, hvis behandlingen til gengæld udføres af de dygtigste specialister.

Det er imidlertid kun ti procent af patienterne i sundhedsvæsenet, som fejler noget, der har status af være specialiseret, og i regionerne har vi også ansvaret for sikre de øvrige 90 procent en god behandling.

En behandling, som ikke bare har høj kvalitet, men også sikrer et nært og sammenhængende tilbud.

Har man som borger for eksempel forstuvet foden, vil de fleste nok gerne slippe for at rejse tværs over landet.

Centralisering kan true akutmodtagelser
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har medført, at mere og mere behandling er blevet samlet på universitetshospitalerne, og lægerne er fulgt med.

Som resultat er det blevet sværere at skaffe de nødvendige speciallæger til akuthospitalerne uden for de største byer.

Det er problematisk, da personalet i akutmodtagelserne i mange tilfælde har brug for at trække på specialister fra andre af hospitalets afdelinger.

En yderligere centralisering kan dermed i sidste ende true mange akutmodtagelsers eksistens, hvis kun universitetshospitaler med de stærke faglige miljøer kan tiltrække speciallægerne.