V imod suspendering

NYHED: Det udvidede frie sygehusvalg er suspenderet frem til juli næste år, men Venstres sundhedsordfører er utilfreds med aftalen. Hun bakkes op af patientforening og de private hospitaler.
De danske patienter er taberne, nu hvor en suspendering af det udvidede frie sygehus er en realitet, det mener Venstres sundhedsordfører.
De danske patienter er taberne, nu hvor en suspendering af det udvidede frie sygehus er en realitet, det mener Venstres sundhedsordfører.Foto: Colourbox
Maria Dalby

Jeg synes, det er lang tid, man har valgt at suspendere den. Jeg kunne forstå, hvis man havde valgt at sige resten af året. Men det var vel det kompromis, som det kunne blive til, når nu regionerne står i den situation, de gør.

Birgitte Josefsen
Sundhedsordfører for Venstre
Det frie valg er suspenderet. Patienterne bliver taberen, mener Venstres sundhedsordfører.

"Jeg er ikke så glad for det. Det er sat i verden for at sikre rettigheder for patienterne, og det sker ikke, når det nu er suspenderet," siger Birgitte Josefsen.

Suspenderet til juli
Der har været stort pres på regeringen for at suspendere det udvidede frie sygehusvalg, efter at strejken betød knap 380.000 aflyste behandlinger. I weekenden blev Danske Regioner og regeringen enige om regionernes økonomi, og som en del af aftalen blev en suspendering også en realitet. Dermed er der rørt ved regeringens hjerteblod, og det vækker utilfredshed fra flere kanter.

"Det er en meget overraskende situation, fordi regeringen ellers har holdt fast ved, at de ikke ville røre ved det udvidede frie sygehusvalg," siger Martin Koch Pedersen, Direktør, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark.

Heller ikke ved Gigtforeningen forstår direktør Lene Witte, hvorfor en suspendering er nødvendig.

Dokumentation

Det mener Bent Hansen, formand for Danske Regioner, om suspenderingen:

Vi står med godt 370.000 undersøgelser, behandlinger og operationer, som ikke er blevet foretaget, mens strejken har stået på. Og den pukkel skal nu afvikles på en hurtig og økonomisk ansvarlig måde. Jeg er derfor glad for, at regeringen vil suspendere ventetidsgarantien frem til den 1. juli 2009. På den måde kan vi i denne ekstraordinære situation få prioriteret blandt patienterne, så de mest syge kommer til først.

Det mener sundhedsministeren, Jakob Axel Nielsen (K), om suspenderingen:

For mig er det afgørende, at vi får afviklet patientpuklen hurtigst muligt. Derfor skal vi også udnytte den kapacitet, som vi har oparbejdet på de private sygehuse, bedst muligt til gavn for patienterne. Vi sætter det udvidede frie sygehusvalg på standby i en kort periode for at komme ventetidspuklen til livs. Mandag morgen sendes invitation til regionerne og de private sygehuse for at lægge en plan for arbejdet. 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024