Venstre imod ulige sundhedsvæsen

NYHED: Private sundhedsforsikringer er til gavn for samfundet. Men de er ikke et forsøg på at skaffe privathospitaler ad bagvejen. Det understregede skatteministeren i går i Folketingssalen.
Maria Dalby

Det er et rigtigt princip, at der ikke skal være skat på sundhedsydelser. Vi så tidligere, at hvis en virksomhed betalte en operation, så blev personen beskattet. Det er forkert, og derfor afskaffede vi det. Det er positivt, at virksomhederne tager et socialt ansvar.

Kristian Jensen
Skatteminister

Venstre forsøger ikke at skabe et todelt sundhedsvæsen, hvor dem med forsikringer kommer før alle andre. Det slog skatteminister Kristian Jensen (V) fast, da han besvarede spørgsmål fra skatteordfører John Dyrby (S) i Folketingssalen.

"Private forsikringer er finansieret over skatten. Det vil sige, at alle betaler for de sundhedsydelser, men kun få får gavn af det," sagde John Dyrby.

"Det er et rigtigt princip, at der ikke skal være skat på sundhedsydelser. Vi så tidligere, at hvis en virksomhed betalte en operation, så blev personen beskattet. Det er forkert, og derfor afskaffede vi det. Det er positivt, at virksomhederne tager et socialt ansvar," forsvarede skatteministeren.

Dokumentation

Til skatteministeren af:

John Dyrby Paulsen (S):
Er ministeren enig med Venstres skat­te­­­ordfører, Kim Andersen, når han udta­ler, at "hvis man er værdifuld for samfun­det, skal man kunne komme hurtigere på hospitalet", og "det strider mod tanken om lighed, at lavtlønnede betaler for rigere borgeres tur på privathospital, men det er nødvendigt for at få offentlige hospitaler til at oppe sig", jf. Nyhedsavisen den 2. maj, side 6? (Spm. nr. S 4411).

Finder ministeren det rimeligt, at der via skattesystemet gives et tilskud på ca. 400 mio. kr. til arbejdsgiverbetalte sund­hedsforsikringer, når dette tilskud på den måde betales af alle skatteydere? (Spm. nr. S 4412).


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024