Venstres kronprins fortæller om sit land

Uddrag fra bogen "Løkkeland" ”Hvordan har du det med reaktionerne fra folkedybet, folkestemninger?” ”Jeg synes, vi alle sammen – også vi politikere – har et fundamentalt medansvar for, hvad det er for råb, der kommer fra befolkningen. Fra folkedybet, som du kalder det. Det er i hvert fald for simplificeret at sige, at politikere bare reflekterer på en stemning i folket. Prognosen for, om der råbes ‘Giv os Barabbas’, ‘Korsfæst’ eller fx ‘Løslad Jødernes Konge’ hænger nøje sammen med, hvad det er for et samfund, man har bygget op. Hvad det er for en skole, de pågældende har gået i. Hvad det er for et uddannelsessystem, de har været en del af. Hvad det er for medier, de orienterer sig gennem. Eksempelvis, hvilken redaktionel linje Danmarks Radio følger. Hvad der er for en dialog mellem politikere og interesseorganisationerne. Og hvordan vores evne er til at kommunikere.“ Om hvilken type politikere, der findes på Christiansborg: ”Ja, tænk, at man allerede er blevet så gammel, at man sidder og siger sådan … Men i dag stryger unge politikere ind i Folketinget direkte fra universitetet, og jeg kan godt se faren ved det. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg selv har erfaringer fra både kommune og amt. Og dét til trods sidder jeg nogle gange og spørger mig selv, om jeg overhovedet har erfaring nok! Andre gange har jeg en feberfantasti om, at jeg skulle bevilge mig selv et par sabbatår og prøve noget helt andet. For hvornår har jeg egentlig lavet et ærligt stykke arbejde?” Om hvordan Kommunalreformen blev til: ”Den måde, vi arbejdede på med kommunalreformen, var, at vi sagde: ‘Nu skal vi tale om indretningen af fremtidens kommunestyre.’ Vi åbner et vindue, lader en brise komme ind i lokalet, og vi binder os ikke til noget. (…) Og det, synes jeg, har været styrken ved denne regering. At vi har insisteret på retten til ikke at mene noget. Også når vi blev kritiseret, fx i forbindelse med velfærdsreformen, hvor Anders (Fogh Rasmussen) har måttet stå alt muligt igennem. Selv i vores egen folketingsgruppe lød det: ‘Det er da for dårligt, at vi ikke mener noget, når alle andre gør det! Det får os til at virke vattede.’”