Vidensråd for Forebyggelse: Politikerne skal være modige og kæmpe for forebyggelse

Strukturel forebyggelse er nemlig både effektiv og kan betale sig. Det konkluderer vi i rapporten 'Strukturel forebyggelse - med fokus på kost, tobak og nikotin, alkohol og fysisk aktivitet', som vi netop har udgivet for Vidensråd for Forebyggelse.

Strukturel forebyggelse dækker over tiltag, der forbedrer vilkårene eller rammerne for at leve et liv med et godt fysisk og mentalt helbred.

Det er en grundsten i vores velfærdssamfund, som vi har gjort brug af i mange år, eksempelvis ved at sikre rent drikkevand eller begrænse hastigheden på vejene.

Nyere eksempler på strukturel forebyggelse er eksempelvis afgifter, der gør usunde produkter dyrere og momsfritagelse, der gør sunde produkter billigere, det kan være etablering af cykelstier eller røg- og nikotinfrie miljøer, aldersgrænser for salg af alkohol eller regler for placering af fastfoodrestauranter.

Listen er lang, og dette er blot eksempler. Og i rapporten præsenterer vi endnu flere eksempler på centrale strukturelle forebyggelsestiltag, som vi ved virker, og som kan gøre en forskel for folkesundheden i Danmark.

Forebygger social ulighed i sundhed

Strukturel forebyggelse har den store fordel, at den gavner alle, og ikke kun dem med stærke sundhedskompetencer eller mange ressourcer.

Til trods for en på papiret fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, så lever udsatte borgere kortere tid. Det er helt urimeligt.

Naja Hulvej Rod, Lotus Sofie Bast og Finn Diderichsen m.fl.
Vidensråd for Forebyggelse

Når man indretter samfundet med rammer eller vilkår, der fremmer sund adfærd, og det sunde valg dermed bliver det lette valg, så er der større sandsynlighed for, at både dem med mange og dem med få ressourcer træffer dem.

Dermed kan den medvirke til at mindske den store og stigende sociale ulighed i sundhed, vi har i Danmark. Til trods for en på papiret fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, så lever en kvinde med lav indkomst fem et halvt år kortere end en kvinde med høj indkomst. For mænd er forskellen næsten ti år.

Det er helt urimeligt, og det både kan og skal vi gøre noget ved.

En del af forklaringen på denne forskel skal findes i forekomsten af diabetes, lungesygdom, hjerte-kar-sygdom, kræft og psykisk sygdom. Store folkesygdomme, der rammer mange danskere, især de mest udsatte. Og sygdomme, som for en stor dels vedkommende, er forebyggelige.

Risikoen for at udvikle disse sygdomme har nemlig en stærk sammenhæng med KRAM-faktorerne: Usunde kostvaner, brug af tobak og nikotinprodukter, stort forbrug af alkohol og fysisk inaktivitet.

Risikofaktorer, som har en tendens til at klumpe sig sammen blandt borgere med lav indkomst og kort uddannelse.

En effektiv forebyggelse af KRAM-faktorerne vil altså forebygge sygdom og mindske den sociale ulighed i sundhed samtidigt.

Et spørgsmål om frihed

Et ofte benyttet argument for ikke at implementere strukturelle forebyggelsestiltag er, at politikere og beslutningstagere ikke ønsker at begrænse borgernes personlige frihed til at vælge at leve, som de ønsker.

Men den frihed er en illusion.

Vi er eksempelvis alle er oppe imod stærke kræfter i form af kommercielle virksomheder, der bruger enorme ressourcer på at øge salget af eksempelvis chips, øl eller nikotinprodukter gennem markedsføring og lobbyisme.

Det kræver ressourcer at vælge de produkter fra. Og det er ressourcer, ikke alle har. Groft sagt, hvis politikere og beslutningstagere ikke sætter rammerne for borgernes sundhedsadfærd, så gør de kommercielle virksomheder det i stedet.

Det kræver modige politikere at stå fast på strukturelle forebyggelsestiltag, selv om de kommercielle aktører lobbyer massivt for det modsatte.

Og det kræver modige politikere at stå på mål for de begrænsninger, som eksempelvis højere priser eller begrænset tilgængelighed af visse produkter, det medfører for borgerne på den korte bane. Men de begrænsninger bliver så rigeligt opvejet af en øget frihed ved at undgå ulykker, sygdom og tidlig død.

Der er ikke megen frihed over et liv med KOL, kræft eller diabetes. Nej, et godt fysisk og mentalt helbred er en vigtig forudsætning for friheden til at leve det liv, man sætter pris på.

Argumenterne står i kø

Færre patienter i sundhedsvæsenet og flere borgere med høj livskvalitet er to stærke argumenter for at prioritere strukturel forebyggelse. Men der er flere.

For det første handler det om andet og mere end forebyggelse af sygdom på den lange bane. Der er ofte også effekt på kort sigt. For eksempel vil forebyggelse af rygning ikke alene kunne forebygge kræft om mange år, men også give bedre livskvalitet og sundhed allerede i morgen. 

For det andet så leder strukturel forebyggelse på ét område ofte også til forbedringer på andre områder. Sund kost er eksempelvis ofte også klimavenlig kost, god cykelinfrastruktur mindsker biltrafik og behovet for parkeringspladser, og forebyggelse af stort alkoholforbrug vil samtidig medføre bedre mental sundhed osv.

For det tredje kan strukturel forebyggelse betale sig. Mange strukturelle forebyggelsestiltag, særligt dem der omhandler afgifter, butikkers åbningstider og aldersgrænser for køb, kræver ikke mange ressourcer i sig selv at indføre.

Og sidst men ikke mindst så viser undersøgelser faktisk, at der er opbakning i befolkningen til at implementere strukturelle forebyggelsestiltag, særligt hvis de gavner vores børn og unges sundhed.

Samlet set er der mange argumenter for at styrke den strukturelle forebyggelse. Så lad os sammen skabe nogle samfundsmæssige rammer, som forbedrer vilkårene i hele befolkningen for at leve et liv med et godt fysisk og mentalt helbred.