Yngre Læger: Arbejdsmiljø spænder ben for et robust sundhedsvæsen
For højt arbejdstempo går udover kvalitet og patientsikkerhed. Derfor bør arbejdsmiljø være selvskrevet til at indgå i Robusthedskommissionens arbejde, skriver Helga Schultz.
Helga Schultz
Læge, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital, fhv. forperson, Yngre Læger”Vi ved ikke så meget om, hvad der virker for at skabe et godt arbejdsmiljø”.
Sådan sagde Danske Regioners nyvalgte formand, Anders Kühnau, for nyligt i Ugeskrift for Læger.
Det både undrer og bekymrer mig. For udfordringerne med lægers og andre sundhedsansattes arbejdsmiljø er ganske godt belyst. Både i forhold til, hvordan arbejdsmiljøet er belastet, og hvad der skal til for at forbedre det.