Alvorligt psykisk syge børn bliver nedprioriteret politisk og økonomisk til fordel for det store flertal af børn med mildere problemer og sygdomme. Resultatet er en børne- ungepsykiatri, hvor smørret bliver smurt tyndere og tyndere ud, og hvor udsigterne til bedre hjælp til de mest syge svinder, skriver Mads Engholm.