Drukfri Ungdom: Todelt aldersgrænse for alkohol har ingen effekt på unges druk
KRONIK: Hvis politikerne sænker procentsatsen for, hvilke alkoholtyper 16- og 17-årige må købe, vil det være ren symbolpolitik uden effekt, skriver organisationerne bag Drukfri Ungdom.
Af Drukfri Ungdom
Se dokumentationsboksen for indlæggets afsendere
Vi lancerede i september Drukfri Ungdom – et initiativ blandt 23 organisationer, som alle er enige om, at tiden er moden til at vedtage en klar, ensartet 18-årsgrænse for salg af al alkohol, som man ser over det meste af Europa.
Det gør vi, fordi det er et af de mest veldokumenterede greb til at sænke helt unges alkoholforbrug og udskyde alkoholdebutalderen.
Det har vi brug for i Danmark, for her drikker unge tidligt, ofte og for at blive fulde – med både deres helbred, trivsel og ind i mellem livet som indsats. Det er et problem, og det er langt de fleste partier på Christiansborg enige med os i.
Forældre kan opsætte nok så mange regler og institutioner lukke for udskænkningen – men hvis deres børn og elever helt lovligt har fri bar i alle landets supermarkeder og kiosker, får tiltagene ikke den ønskede effekt.
Organisationerne bag Drukfri Ungdom
Vi vil rejse en nødvendig debat om, hvilke tiltag der reelt vil sikre, at fremtidige ungdomsgenerationer går en sundere og mere inkluderende alkoholkultur i møde.
Men vi er bekymrede for, at der er ved at opstå et udsigtsløst forslag om at sænke procentsatsen for, hvad 16- og 17-årige må købe fra 16,5 procent til fem eller syv procent. Blot et enkelt kig på supermarkedernes hylder vil ellers kunne forvisse de fleste om, at det vil være et rent symbolpolitisk tiltag.
De eneste produkter, som Folketinget med dén regel reelt vil afskære de 16- og 17-årige fra at købe, er vin og visse likør- og shotprodukter. Mens der fortsat vil være fri adgang til øl, cider og alkoholsodavand, som vi ved, at mange unge i forvejen foretrækker.
Derfor vil vi på det skarpeste advare imod dette forslag. For alkohol er alkohol. Og en høj promille i en tidlig alder er usundt, uanset om den er opnået ved at drikke øl, cider, alkoholsodavand eller shots.
Forslaget vil ikke dæmme op for problemerne
Det allervæsentligste argument imod dette forslag er, at det overhovedet ikke vil dæmme op for de problemer, det er tiltænkt at løse.
Undersøgelse på undersøgelse fra blandt andre Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse, WHO og Vidensråd for Forebyggelse viser, at vores unge drikker tidligt og drikker for at blive fulde.
Med en ændret procentsats vil 16- og 17-årige fortsat kunne blive det i selvindkøbt øl, alkoholsodavand og alkoholcider. Og så er vi jo lige vidt.
Men der er også andre vægtige argumenter for at hæve og ensarte aldersgrænsen i stedet for at skrue lidt på, hvad 16- og 17-årige fylder i indkøbsposerne.
Den todelte aldersgrænse vil ikke hjælpe unge, der synes, at alkoholkulturen er for voldsom. 54 procent har oplevet, at deres venner har forsøgt at presse dem til at drikke mere, end de havde lyst til. Mere end halvdelen af danske unge oplever, at unge på deres egen alder drikker for meget alkohol.
En tredjedel af danske unge har sluttet en druktur med at blive uvenner eller komme til skade. Og næsten hver fjerde har i fuldskab haft sex, som de har fortrudt.
Dét kommer vi ikke til at ændre med en fortsat todelt aldersgrænse. For festerne vil stadig være dækket op med drikkepres og fuldskab, når de yngste må købe øl, cider og alkoholsodavand.
Stop for tvetydige signaler
Opretholdelsen af en to-delt aldersgrænse med en ændret procentsats vil gøre det endnu sværere at håndhæve for butikspersonalet.
I september fortalte en butikschef fra et stort dansk supermarked til TV 2 News, at han gerne så en 18-årsaldersgrænse, fordi det vil gøre det langt nemmere for hans medarbejdere i kassen, at al alkohol har den samme aldersgrænse.
Indfører man en justeret procentsats, der lægger sig midt i ølkategorien, vil det kræve, at den butiksansatte ved kassen skal lede efter alkoholprocentsatsen på flasken, hver gang nogen vil købe en øl. Det vil være i særklasse være bøvlet – og vil givetvis gøre det sværere at håndhæve reglerne.
En fortsat todelt aldersgrænse vil heller ikke give den opbakning, som er efterspurgt af de forældre, ungdomsinstitutioner, fritids- og sportsklubber, der ønsker at have bedre hånd i hanke med alkoholforbruget.
For forældre kan opsætte nok så mange regler og institutioner lukke for udskænkningen – men hvis deres børn og elever helt lovligt har fri bar i alle landets supermarkeder og kiosker, får tiltagene ikke den ønskede effekt.
Samfundet sender i dag unge tvetydige signaler. Alle sundhedsmyndigheder fraråder alkohol til helt unge. Men loven fortæller dem, at de må købe lige så mange alkoholsodavand, cidere, øl, vin og lette shotprodukter, som de vil, så snart de er fyldt 16 år.
Det dobbelttydige signal bliver fastholdt, hvis vi kun lukker af for de to sidstnævnte alkoholtyper. Det mangler konsistens, når man samtidig skal være 18 år for at få serveret alkohol på barer, restauranter og cafeer.
Lad os droppe pseudo-løsninger
Vi taler ikke for et forbud mod at drikke, før man er 18 år.
Men vi beder indgående om, at vi skaber en logisk, konsistent lovgivning, der sender et helt utvetydigt signal om, at beslutninger om alkoholindtag bør involvere en myndig person, og at der skal være en myndig person til at tage ansvaret for, hvor meget og hvornår helt unge mennesker drikker.
Vi håber, at Christiansborg ikke lader sig lulle ind i det politiske slumretæppe, det vil være at fastholde den todelte aldersgrænse med en justering af procentsatsen.
Det vil være en decideret pseudoløsning, for det vil være uden den ønskede effekt på den alkoholkultur, som vi er enige om, at vi skal gøre noget aktivt for at forbedre.
At lande på et helt symbolpolitisk tiltag vil være det samme som at sige, at man ikke ønsker at tage ansvar og reelt trækker på skuldrene i forhold til vores unges drukkultur.
Så kære Christiansborg, lad os nu gøre det rigtigt. For vores børns og unges skyld. De er trods alt vores fremtid.
Indlægget er skrevet af:
- Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier
- Mette Lolk, forbyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
- Benny Husted, formand, SSP-Samrådet
- Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen
- Morten Grønbæk, formand, Vidensråd for Forebyggelse
- Anne Kaltoft, direktør, Hjerteforeningen
- Bjørn Brandenborg, formand, Ungdomsringen
- Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk
- Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
- Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
- Ulrich Lauridsen, formand, Forældreforeningen Unge & Alkohol
- Gitte Ahle, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
- Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Horesta
- Linda Hardisty Bramsen, formand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
- Klaus Birkelund Johansen, formand, Dansk Pædiatrisk Selskab
- Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Lederne
- Carsten Suhrke, formand, Vin- og Spiritusorganisationerne i Danmark
- Peter Konow, direktør, Alkohol & Samfund
- Karin Friis Bach, formand, Danske Regioners sundhedsudvalg.