Stinus Lindgreen (R) spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om kommentar til høringssvaret fra Danske Regioner fsva. bemærkningerne om, at Sundhedsministeriet i et tidligere svar til Region Hovedstaden har anført, at anvendelsen af prospektive journaloplysninger efter godkendelsesdatoen efter sundhedslovens § 46, stk., 2, kun er noget, der kan ske undtagelsesvist, idet der er tale om en snæver undtagelse, og at det derfor er den praksis flere regioner følger på dette område

”Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Danske Regioner fsva. bemærkningerne om, at Sundhedsministeriet i et tidligere svar til Region Hovedstaden har anført, at anvendelsen af prospektive journaloplysninger efter godkendelsesdatoen efter sundhedslovens § 46, stk., 2, kun er noget, der kan ske undtagelsesvist, idet der er tale om en snæver undtagelse, og at det derfor er den praksis flere regioner følger på dette område?” Svar:

Det bemærkes indledningsvist for så vidt angår Danske Regioners høringssvar, at sundhedslovens § § 46, stk. 1-2 ikke er genstand for nærværende lovforslag, og at det foreslåede alene omhandler den kompetente komités mulighed for at tillade forskning i realtidsdata (prospektive data) efter komitéloven. Det bemærkes endvidere, at sundhedslovens § 46, stk. 2 ikke omfatter forskningsprojekter, der er omfattet af komitéloven.

For så vidt angår ministeriets svar til Region Hovedstaden af 30. maj 2022, kan det oplyses, at følgende fremgår af svaret: ”Der fremgår ikke nærmere af lovbemærkningerne om den tidsmæssige periode, som en afgørelse efter § 46, stk. 2 kan vedrøre. Det bemærkes, at kompetencen til at træffe afgørelser efter § 46, stk. 2, ligger hos regionerne, og at regionerne fastsætter vilkår for videregivelsen.” Det er således tydeliggjort i svaret til Region Hovedstaden, at der af lovbemærkningerne ikke fremgår nærmere om den tidsmæssige periode, som en afgørelse efter § 46, stk. 2 kan vedrøre, og at det er regionerne selv, der fastsætter praksis på området. Det bemærkes hertil, at det ikke har været ministeriets hensigt at fastsætte praksis på et område, der henhører under regionerne, og hvor regionerne har kompetencen til at træffe afgørelser.

Det fremgår af svaret, at det følger af den tidligere praksis fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der undtagelsesvist er givet godkendelse til videregivelse af såkaldte prospektive oplysninger efter godkendelsesdatoen – f.eks. i forbindelse med COVID-19 forskningsprojekter, og at styrelsen har anlagt den praksis, at der var tale om en snæver undtagelse.

Det fremgår således tydeligt af svaret, at der blot er tale om en beskrivelse af Styrelsen for Patientsikkerheds tidligere praksis, og at der ikke er tale om ministeriets fortolkning af, hvordan praksis bør være.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 3.1.1.2, hvoraf det fremgår, at det ikke fremgår af sundhedslovens § 46, stk. 1 eller 2, at oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler, ikke kan være oplysninger, der løbende bliver genereret i patientjournalerne.

Videre fremgår det, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at § 46, stk. 1, ikke er til hinder for, at oplysninger, der løbende bliver genereret i patientjournaler, kan videregives til et forskningsprojekt, såfremt der er givet tilladelse hertil. Det bemærkes hertil, at ministeriet alene har forholdt sig konkret til sundhedslovens § 46, stk. 1, idet nærværende lovforslag ikke vedrører forskningsprojekter, der er omfattet af sundhedslovens § 46, stk. 2.