Anne Valentina Berthelsen
 svarer 
Sophie Løhde

Kan ministeren give en kort oversigt over den forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation (TMS)?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Sundhedsudvalget, Spørgsmål 501

Kan ministeren give en kort oversigt over den forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation (TMS) og vil ministeren opfordre Behandlingsrådet og/eller Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG’er) til at vurdere en yderligere udbredelse, og hvis ja, hvordan der så sikres økonomi til dette?

Svar fra mandag den 27. maj 2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i besiddelse af viden om den forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation (TMS). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor anmodet Sundhedsstyrelsen om nærmere oplysninger herom. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om oplysninger om den forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation efter modtagelse af disse.

Det fremgår af Behandlingsrådets proceshåndbog, at virksomheder, regioner eller hospitalsledelser kan ansøge om at få en sundhedsteknologi vurderet i Behandlingsrådet, hvortil Behandlingsrådet træffer beslutning om, hvilke evalueringer der skal iværksættes. Behandlingsrådet kan enten beslutte, at den pågældende sundhedsteknologi anbefales, ikke anbefales eller anbefales mhp. vidensopsamling. Hvis sundhedsteknologien anbefales eller ikke anbefales, er det regionernes opgave at implementere dette ude i de enkelte regioner.

De Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG’er) er tværfaglige grupper, som har til formål at styrke de evidensbaserede miljøer rundt om de enkelte sygdomsområder i psykiatrien. Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG'er) skal bl.a. udarbejde faglige retningslinjer, udbrede viden og danne grundlag for bedre forskning i psykiatrien. Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien fra efteråret 2022 blev der afsat midler i perioden 2023-2026 til at etablere DMPG’erne mhp. at understøtte en langsigtet faglig udvikling og kvalitetsforbedring i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Det er styregruppen for DMPG’erne, der træffer beslutning om, hvilke sygdomsområder, der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024