Statsministerens kronprins søger chauffør
Morten Romby
Du kan aldrig regne med at være hjemme til aftensmad klokken 19.
Steen Enemark
Ministerchauffør for Lars Løkke Rasmussen
Vil du være chauffør for Foghs kronprins indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen(V), så har du chancen nu. Ministeriet har netop slået en stilling op som ministerchauffør. I jobbet indgår du i turnus med en anden chauffør.
De dage, du har chaufførvagten, står du i princippet til rådighed alle døgnets 24 timer, men har så til gengæld fri den efterfølgende uge.
Udover at du får lov til at køre en bil, de fleste kun kan drømme om, er der en del krav til jobbet, som for de fleste er uforenelig med et familieliv.