Justitsministeren skal i samråd om CIA-fly

Dokumentation
Enhedslisten: Justiitsministeren skal i samråd om CIA-fly De nye oplysninger i dagens trykte udgave af Politiken, om Danmarks rolle i CIAs ulovlige fangetransporter og hemmelige fængsler er belastende for regeringen. For det første, er det nu påvist, at dansk luftrum i strid med internationale konventioner, har været anvendt i forbindelse med en konkret ulovlig CIA-operation. For det andet sandsynliggør artiklen, at PET i årevis har kendt til CIAs ulovlige operationer. Frank Aaen udtaler: - Hvis oplysningerne er korrekte så er sagen enkel: Enten har PET tilbageholdt vigtige informationer fra regeringen - ellers har regeringen misinformeret Folketinget, når ministrene igen og igen har nægtet ethvert kendskab til de ulovlige fangetransporter og de hemmelige fængsler. - De nye afsløringer øger behovet for en grundig og uvildig undersøgelse af hvorvidt regeringen har medansvar for tortur-transporterne. Vi vil indkalde justitsministeren i samråd i Folketinget og vil foreslå oppositionen at genfremsætte det forslag om en uvildig undersøgelse, som regeringen og DF tidligere har afvist. - Denne sag er dybt alvorlig. Den handler om mennesker som kidnappes på åben gade, som kniples og bedøves og derefter holdes fanget i hemmelige fængsler uden kontakt til omverdenen og her udsættes for tortur og overgreb. Hvis regeringen direkte eller indirekte har medansvar - så må det frem i lyset. Enhedslistens har siden 2005 arbejdet for at blotlægger CIAs ulovlige aktiviteter og har i den forbindelse stillet over 100 spørgsmål til regeringen for at afdække CIA-flyenes aktiviteter og den danske regering mulige medansvar. Vedsendt denne pressemeddelelse er et notat om Enhedslistens afdækning af sagen. En oversigt over landinger og overflyvningen kan fremsendes. Der henvises endvidere til tidligere udsendt pressemeddelelse (kl. 22.12) om den såkaldte Talal-sag, hvor Politikens netavis i nat fremlagde nye oplysninger. For kommentarer: Frank Aaen 3337 5006 For baggrundsinformation om CIA-fly mv. Pelle Dragsted 3337 5069. Enhedslisten har siden 2005 boret i de hemmelige CIA-flyvning, se vedlagte notater

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024