TORSDAG: Infrastrukturkommissionen / synspunkter

9. januar 2008 Infrastrukturkommissionens anbefalinger: Orientering om kontaktpersoner og synspunkter. Kontakt: Dansk Vejforenings formand og medlem af Infrastrukturkommissionen, adm. dir. Jens Erik Christensen (4061 9090) eller sekretariatschef Søren Bülow (2073 4070). Begge forventes at være til stede på Infrastrukturkommissionens pressemøde 10/1. Der henvises i øvrigt til foreningens hjemmeside HYPERLINK "http://www.dv.dk/"www.dv.dk I forbindelse med offentliggørelsen af Infrastrukturkommissionens rapport og anbefalinger 10. januar, har Dansk Vejforening en række synspunkter. Synspunkterne, som præsenteres her under, har følgende overskrifter: Tekstboks: Dansk Vejforening har eksisteret siden 1989 og repræsenterer en sammenslutning af 50 virksomheder og organisationer på vejområdet. Medlemmerne er bl.a. vognmænd, sælgere, autoassistance, leverandører af materiel og køretøj til vejene, entreprenører, rådgivende ingeniører, forsikringsselskaber mm. Medlemslisten kan ses på www.dv.dk. Foreningens formål er, at sætte fokus på vejens betydning for samfundet og foreningen skal medvirke til at vejen forbedres og udvikles. Dansk Vejforening stillede forslag om en Infrastrukturkommission allerede i 2005. * Kommissionens anbefalinger og vision * Kommissionens 6 fokuspunkter * Investeringer i milliard klassen * Nedslidte veje * Intelligente Transportsystemer (ITS) * Anvend de eksisterende veje bedre * Udvide motorveje eller anlægge nye? * CO2 * Bevar naturen * Privat eller offentlig? * Kørselsafgifter er som at skyde sig i foden * Er Øresundsbroen på vej til at blive for lille? * Nye broforbindelser Kommissionens anbefalinger og vision: anbefalingerne og visionen repræsenterer en fremsynethed på trafikområdet, der er enestående for de seneste ca. 50 år. De hilses derfor velkommen. Dansk Vejforening er tilfreds med, at kommissionen lægger stor vægt på infrastrukturens betydning for samfundsøkonomien. Det kan siges så kort: ingen veje - ingen velfærd. Kommissionens 6 fokuspunkter: det er fornuftigt at prioritere. En brutto liste af alle mulige ønsker ville kun føre til flere af de tilfældige tiltag som har præget de seneste årtiers trafikpolitiske beslutninger. Investeringer i milliard klassen: kommissionens anbefalinger vil indebære et behov for at forøge de nuværende anlægsinvesteringer betydeligt. Men pengene er der allerede hvis der er politisk vilje til det: transportsektoren og bilisterne betaler allerede i dag ca. 49 mia. kr. om året i afgifter på bilkøb og benzin mm. Det offentlige bruger imidlertid kun ca. 15 mia. kr. om året på vejene. Desuden står private investorer i form af pensionskasser mv. på spring for at investere i vejene. Det er en chance der bør gribes. Nedslidte veje: fremtidige anlægslove bør også afsætte bevillinger til de første 25-30 års vedligeholdelse. Det sker ikke i dag og derfor er det offentlige, som netop offentliggjort af Vejdirektoratet, bagud med 15 mia. kr. i vejvedligeholdelse. Intelligente Transportsystemer (ITS): Rigtigt anvendt kan ITS give betydelige forbedringer i trafikken allerede på kort sigt. Der bør nedsættes et ITS-råd med repræsentanter fra vejmyndighederne, erhvervslivet og eksperter. Rådet skal udpege de grundlæggende kriterier for brugen af ITS i Danmark og løbende vurdere den måde ITS tages i brug på. Erfaringer fra bl.a. USA og England viser, at der skal være en sammentænkning på landsplan af hvordan vejene opgraders med ITS. Ellers bliver indsatsen spredt og usammenhængende og gevinsterne for trafikanterne bliver mindre. Anvend de eksisterende veje bedre: der er mere trængsel end nødvendigt på de eksisterende veje. Udover anvendelse af ITS vil tiltag som variable hastigheder og vendbare vognbaner kunne give plads til flere køretøjer på den samme vej. Eksempelvis er der på Køge Bugt motorvejen trængsel ind mod København om morgenen og ud om eftermiddagen. I stedet for at have trængsel i 3 spor og ledig kapacitet i 3 andre spor 2 gange om dagen, ville det være fornuftigt at åbne 4 spor i den retning, hvor der er mest brug for det. Udvide motorveje eller anlægge nye? Den samlede kapacitet på motorvejene skal forøges, men er det bedst at udvide de eksisterende motorveje eller bygge nye? Det bør analyseres konkret før der træffes nogen beslutninger om hvor og hvad, der skal bygges. I alle tilfælde bør der reserveres plads til flere spor end der umiddelbart er behov for. Erfaringerne viser at det betaler sig i det lange løb. CO2: Spørgsmålet om CO2 udledningerne fra transportsektoren bør ikke løses isoleret. Der bør ses på, hvor Danmark kan reducere sin CO2 udledning med de mindste omkostninger. En væsentlig faktor i CO2-udledningerne fra transportsektoren er trængsel. Kø-kørsel forurener kraftigt og en øget kapacitet på vejene vil dermed være med til at nedbringe transportsektorens udledninger væsentligt. Bevar naturen: vi skal have flere og større veje, men der skal ikke bare rulles asfalt ud over det hele. Nye vejforbindelser bør i højere grad lægges i tunneller eller udstyres med overdækninger så omgivelserne generes mindst muligt. Det samme bør ske for eksisterende vejforbindelser i f.eks. store byer, hvor en fredeliggørelse af byområderne på den måde bliver mulig. Privat eller offentlig? Meget tyder på, at vi kan få mere og flere veje for pengene end i dag. Den private sektor står på spring med kapital og mere effektive metoder. Men gevinsten kommer først hvis den offentlige sektor på vejområdet slipper sit jerngreb og overlader mere af ansvaret til den private sektor som så kan agere mere selvstændigt. Kørselsafgifter er som at skyde sig i foden: kørselsafgifter i form af bompenge eller road pricing kan nedbringe trængslen. Men det er på bekostning af samfundets økonomiske vækst. Samtidig er fristelsen for myndighederne, til at betragte kørselsafgifter som en pengemaskine, alt for stor. Kørselsafgifter er kun en nødløsning og bør først tages i brug når alt andet er prøvet - og det er bestemt ikke tilfældet i Danmark. Er Øresundsbroen på vej til at blive for lille? Kommissionen var begrænset til at se på danske forhold, men pendlingen og samhandlen over Øresund stiger mere end prognoserne havde forudset. Det bør en supplerende analyse se på. Nye broforbindelser: fokus bør holdes på de kendte kapacitetsproblemer på kort og mellem langt sigt. På langt sigt kan en Kattegatbro overvejes. Det samme gælder en Helsingør-Helsingborg forbindelse i sammenhæng med en ringvej 5 uden om København. No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16 No virus found in this outgoing message. Checked by AVG Free Edition. Version: 7.5.516 / Virus Database: 269.19.0/1216 - Release Date: 09-01-2008 10:16