Busnyt

Dokumentation
[bruger] 22-02-2008Høringssvar. Fremme af miljøvenlige køretøjer Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K                                                                 Dato         22. februar 2008                                                               Deres ref.  MST-530-00031                                                               Vores ref.  k-lr       Høring: EU-direktiv om fremme af miljøvenlige køretøjer (Journal nr. MST-530-00031)   EU-Kommissionen har fremsat forslag til Direktiv om fremme af miljøvenlige og energieffektive køretøjer (Kom 2007/817).   Miljøstyrelsen har anmodet om eventuelle høringssvar forud for Ministermødets behandling af forslaget i foråret 2008.   Her følger Danske Busvognmænds bemærkninger:   1. Sammenfatning   -         Det er hensigtsmæssigt at stille krav om anvendelse af en særlig metode til at sammenligne miljøprofilen på de enkelte køretøjer og tilbud på transportydelser, herunder at sammenligningen sker på et mere detaljeret niveau end ved sammenligning af køretøjernes Euronormer.   -         Direktivet bør mere præcist udtrykke, at kravet om anvendelsen af en bestemt metode ikke berører myndighedens muligheder for frit at bestemme tildelingskriterier samt vægtning og/eller prioritering af disse (jf. 2004/17/EF Artikel 55). Det betyder med andre ord, at køretøjernes miljøprofil skal måles med den beskrevne metode og indgå som tildelingskriterium men, at vægten af dette tildelingskriterium i forhold til andre delkriterier som pris, organisation, arbejdsmiljøforhold, kvalitet, forsyningssikkerhed osv. bestemmes af den enkelte myndighed.   -         Det bør tydeligt fremgå, at de anvendte køretøjers miljøprofil ikke alene skal vurderes på baggrund af EF-typegodkendelsen, men at virkningen af eventuelt eftermonteret, emissionsbegrænsende udstyr (partikelfiltre) også kan/skal dokumenteres og tages i betragtning ved vurdering af køretøjets eksterne omkostninger. Det bør i øvrigt være muligt at dokumentere køretøjernes emissioner på andre måder. F.eks. ved kombination af en dansk typegodkendelse og et motorcertifikat eller emissionsgodkendelse fra en anerkendt prøvningsinstans.     2. Direktivforslaget generelt   Direktivforslaget fastsætter, at offentligretlige organer, der foretager indkøb omfattet af direktiverne 2004/17/EF og 2004/18/EF (Forsyningsvirksomhedsdirektivet og Udbudsdirektivet) skal inkludere køretøjers ?miljøprofil? i tildelingskriterierne, når de foretager indkøb af køretøjer (Artikel 2, stk. 2) eller indgår kontrakter, koncessioner eller lignende om transportydelser, der involverer køretøjer (Artikel 2, stk. 3). Dette skal ske ved, at køretøjets eksterne omkostninger omregnes til monetære enheder og ?internaliseres? efter en metode beskrevet i direktivforslaget.   Direktivforslaget omfatter altså 1) et krav om at køretøjers miljøprofil indgår som tildelingskriterium ved offentlige indkøb af køretøjer og transportydelser og 2) et krav om at dette sker med anvendelse af en særlig metode i forbindelse med vurderingen af køretøjets miljøprofil (Artikel 3).     3. Direktivforslaget i dansk kontekst: Eksempel: Offentlige myndigheders indkøb af bustransport   Til orientering gives en kort oversigt over, hvordan fremme af miljøvenlige biler sker ved trafikselskabernes indkøb af offentlig bustrafik.   Bussernes emissioner indgår i dag i vurderingen af de tilbud, der modtages fra busvirksomhederne. Her benyttes de såkaldte Euronormer som reference. I ét trafikselskab indgår Euro 4 som minimumskrav for nye busser (FynBus), i ét selskab indgår brug af Euro 4 motorer som tildelingskriterium (SydTrafik) og i tre selskaber stilles der minimumskrav (Euro 4 eller partikelfilter) samtidig med, at tildelingskriterierne tilgodeser busser, der er mere miljøvenlige end minimumskravet.   Danske kommuner indkøber også bustrafik. Her er det Danske Busvognmænds indtryk, at der kun i begrænset omfang anvendes præcise miljøkrav til det anvendte kørselsmateriel.   Oversigt over trafikselskabers brug af miljøkrav til busserne Trafikselskab Krav   SydTrafik 1. Udbud af buskørsel (Kontraktstart sommer 2008) Jo større andel af busser, der overholder Euro 4-norm jo mere konkurrencedygtig sammenligningspris (Fiktive fradrag/tillæg)   Busandel der overholder Euro 4-norm: 90-100 pct.  - 2 pct. 70-89 pct.  - 1 pct. 50-69 pct.  0 pct. 30-49 pct.  + 1 pct. 0-29 pct.  +2 pct.   Tildelingskriterium MidtTrafik Buskørsel i Århus Kommune. Udbudt i november 2007 Der stilles krav til emissionen med en miljøzonemærkning af alle busser fra den 1. maj 2009.   Nye busser der indsættes i kontraktperioden skal altid opfylde den nyeste, gældende Euronorm, dog mindst Euro V.   Bussernes emissioner indgår i den samlede vurderingsmodel med 10 pct. x 25 pct. = 2,5 pct. jf. nedenstående punkter:   ? Hurtigere overgang til overholdelse af EURO V normen end krævet i udbudet. ? Tilbud om partikelfilter på busserne, før det kræves. ? Andre forhold af betydning for bussernes emissioner. (Bilag 5) Minimumskrav   og   tildelingskriterium NT, 12. Udbud. A-kontrakter Minimum Euro 4 eller partikelfilter.   Herudover indgår kvalitet af busmateriel med 20 pct. i samlet vurdering og bussernes emissioner med 15 pct. heraf ? dvs. 20 pct. x 15 pct. = 3 pct.   Der vil blive taget udgangspunkt i kravene til miljøstandard med hensyn til emissioner i udbudsmaterialet. Vurderingen vil omfatte den tilbudte miljøstandard i forhold til den krævede. (Bilag F)     Minimumskrav   og   tildelingskriterium   Fynbus. Bybusser i Odense. Udbudt i december 2007. Kravene i EU-direktivet for røggasemission, skal opfyldes fra kontraktens ikrafttræden for nye busser, der indsættes.   Udbyder ønsker, at bussens motor har højst mulig EURO-norm.   Busudskiftningsplanen skal på bl.a. den baggrund indeholde følgende: 11 busser skal indenfor det 1. driftsår udskiftes med 11 servicebusser på 9,5 ? 10-5 meter, der opfylder Euronorm 4 (Side 13)   Minimumskrav for nye busser. Movia. Udbud A2. Driftsstart i oktober 2008.   (udbud efter forhandling)   Der stilles nedenstående minimumskrav til bussernes miljømæssige standard i dette udbud:   Krav: Minimum EURO II For EURO II og III dieselbusser er partikelfilter et krav.   Brugte busser: For tilbud med brugte busser (EURO II eller EURO III) skal der angives en pris på opgradering af busserne til EURO IV og/eller EURO V. Tillægspriserne, der skal være i form af køreplantimeafhængige og/eller busafhængige omkostninger, skal fremgå af tilbudsblanketten.   Nye busser: For tilbud med nye busser (EURO IV) skal der angives tillægspris på indsættelse af EURO V- og af EEV-busser. Tillægspriserne, der skal være i form af køreplantimeafhængige og/eller busafhængige omkostninger, skal fremgå af tilbudsblanketten. (Side 14f).   Typegodkendelsescertifikat Operatøren skal i tilbudet vedlægge en kopi af motorernes typegodkendelsescertifikat som dokumentation for, hvilken miljøstandard (EURO II, EURO III osv.) busserne lever op til. Af dette skal fremgå, hvilke værdier motoren er testet til for de regulerede emissionstyper (PM, NOx, HC og CO), inkl. evt. emissionsreducerende udstyr. Minimumskrav   og   tildelingskriterium             4. DB?s bemærkninger   -         Danske Busvognmænd støtter overordnet direktivets målsætning om at fremme miljøvenlig teknologi gennem offentlige myndigheders indkøb af køretøjer og transportydelser.   -         Foreningen kan støtte kravet om, at miljøhensyn i alle tilfælde skal indgå som tildelingskriterium ved offentlige EU-udbud.   -         Det er hensigtsmæssigt, at stille krav om anvendelse af en særlig metode til at sammenligne miljøprofilen på de enkelte køretøjer og tilbud på transportydelser, herunder at sammenligningen sker på et mere detaljeret niveau end ved sammenligning af køretøjernes Euronormer.   -         Direktivet bør mere præcist udtrykke, at kravet om anvendelsen af en bestemt metode ikke berører myndighedens muligheder for frit at bestemme tildelingskriterier samt vægtning og/eller prioritering af disse (jf. 2004/17/EF Artikel 55). Det betyder med andre ord, at køretøjernes miljøprofil skal indgå som tildelingskriterium og måles med den beskrevne metode men, at vægten af dette tildelingskriterium i forhold til andre delkriterier som pris, organisation, arbejdsmiljøforhold, kvalitet, forsyningssikkerhed osv. bestemmes af den enkelte myndighed.   -         Det bør tydeligt fremgå, at de anvendte køretøjers miljøprofil ikke alene skal vurderes på baggrund af EF-typegodkendelsen, men at virkningen af eventuelt eftermonteret, emissionsbegrænsende udstyr (partikelfiltre) også kan/skal dokumenteres og tages i betragtning ved vurdering af køretøjets eksterne omkostninger. Det bør i øvrigt være muligt at dokumentere køretøjernes emissioner på andre møder. F.eks. ved kombination af en dansk typegodkendelse og et motorcertifikat eller emissionsgodkendelse fra et anerkendt prøvningsinstans.     Danske Busvognmænd er bekendt med høringssvaret fra HTS og kan tilslutte sig de bemærkninger, der kommer til udtryk heri.     Med venlig hilsen     Lasse Repsholt Konsulent Du er tilmeldt Busnyt fra Danske Busvognmænd, der opdaterer dig med de seneste nyheder indenfor politiske, økonomiske og sociale forhold med særlig relevans for busvognmandserhvervet. Klik her for at afmelde Busnyt afmeld Danske Busvognmænd

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024