Dansk Tog: Netværksfordele som røgslør for udbud

Af Thomas Øster
Formand for Dansk Tog

En myte, der går igen og igen for at advare mod flere udbud på jernbanen, er tab af netværksfordele.

Netværksfordele skal forstås som stordriftsfordelene ved at anvende togmateriellet på mange strækninger - typisk i både regional- og fjerntrafikken.

I den bedste af alle verdener, lyder argumentet ofte, bør én landsdækkende operatør stå for driften på samtlige strækninger i Danmark.

Netværksfordele er også en af transportministerens begrundelser for at insource Kystbanen i DSB's forhandlede kontrakt fra 2015.

Men hvad er egentlig op og ned, når det gælder netværksfordele?

Desværre nævner fortalerne for netværksfordele kun tabet ved de 12 udbudspakker.

Thomas Øster
Formand, Dansk Tog

Eller sammenhængskraft, som nogle også gerne benytter som superlativ for at understrege, at det nærmest er uladsiggørligt at udbyde den nationale jernbanedrift i for eksempel otte pakker, som Dansk Tog har foreslået.

Røgslør
Kilden til opgørelsen af netværkstab er en rapport fra 2009 - udarbejdet af Boston Consulting Group, der i 2008 opgjorde DSB's netværksfordele til maksimalt 120 millioner kroner om året - svarende til 28 togsæt.

Dette tab ville komme, hvis DSB's togdrift blev opdelt i 12 udbudspakker.

Rapporten gør også opmærksom på, at der intet netværkstab er, hvis togdriften blev opdelt i syv pakker med fjerntrafikken og de store regionale baner i to pakker, den øvrige regional trafik i tre pakker og lyntog og S-tog i hver sin pakke.

Desværre nævner fortalerne for netværksfordele kun tabet ved de 12 udbudspakker, men glemmer at fortælle, at udbud kan tilrettelægges uden netværkstab.

Det handler blot om at gøre det på en intelligent og balanceret måde, hvor stordriftsfordelene bevares i de enkelte udbud.

Tænk på materiel
I øvrigt kan der stilles spørgsmål ved, hvor hensigtsmæssigt det er at bruge det samme materiel i regional- og fjerntrafikken, som er forudsætningen for beregningen af netværksfordele.

Hurtigt materiel til fjerntrafikken er ikke velegnet til mange stop i regionaltrafikken på grund af langsommere acceleration.

Omvendt vil langsommere materiel til regionaltrafikken ikke kunne komme op på de hastigheder, som er nødvendigt i fjerntrafikken.

Når der bruges det samme materiel, kan konsevensen derfor være, at der skal lægges ekstra køretid ind i køreplanerne og accepteres en langsommere afvikling af togtrafikken.

Det er ikke til passagerernes fordel.

Stik modsat virkning
Derudover er der i beregningen af netværksfordele ikke taget hensyn til en bedre regional trafikafvikling, når der kommer udbud.

I Midt- og Vestjylland har udbuddet ifølge et svar fra transportministeren betydet, at der køres flere togkilometer og transporteres flere passagerer med mindre materiel i forhold til situationen før udbuddet, hvor driften var integreret i den øvrige regional- og fjerntrafik.

Altså var virkningen af udbuddet stik modsat, hvad nogle havde forventet, når det gælder netværkstab. Der var gevinst.

I stedet for at sprede myter om netværkstab ved udbud af togdriften, så ville det være mere konstruktivt, hvis der blev lagt en plan for udbud med tilhørende materielplan.

Det vil optimere driften - samtidig med, at der kan køres meget mere tog for de samme penge.