Debat

Danske Rederier om ny anbefaling fra Klimarådet: Dansk enegang kan spænde ben for søfartens omstilling

Klimarådets anbefaling om, at dansk skibsfart skal tælle med i Danmarks nationale klimamål, og at udledninger i Danmarks territoriale farvande skal tælle med i det danske klimaregnskab, risikerer at underminere den globale indsats, skriver Danske Rederier.

Løsningen på skibsfartens grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af landegrænser, skriver Nina Porst. 
Løsningen på skibsfartens grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af landegrænser, skriver Nina Porst. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Nina Porst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da det store containerskib Antonia Mærsk lagde til kaj i Aarhus i fredags, vakte det opsigt.

For skibet er ikke bare imponerende i størrelse, men markerer også et vigtigt skridt i den grønne omstilling af global skibsfart.

Når skibet sejler på grønt metanol, reducerer det sin CO2-udledning med 280 ton dagligt sammenlignet med traditionelt brændstof. Og når alle 12 søsterskibe er i drift, vil de tilsammen kunne spare næsten dobbelt så meget CO2, som hele Københavns Kommune udledte i 2022.

Den grønne omstilling af skibsfarten er i fuld gang, og danske rederier, med A.P. Møller – Mærsk i spidsen, er med helt fremme.

Nationale eller regionale særregler risikerer ikke blot at skabe juridiske problemer, men også at svække den samlede indsats mod en grønnere skibsfart

Nina Porst
Klimadirektør i Danske Rederier

Enegang kan spænde ben

Når vi alligevel er bekymrede over Klimarådets forslag om, at dansk skibsfarts udledninger skal indgå i det nationale regnskab, er det fordi, vi frygter, at nationale særregler på trods af gode intentioner risikerer at spænde ben for en international aftale om at begrænse skibsfartens udledninger.

Shipping er en global branche, der står for to til tre procent af verdens CO2 udledning, og 95 procent af danske rederiers aktivitet foregår uden for Danmarks grænser. Så, hvis vi virkelig vil ændre noget, skal vi have hele verden med.

Derfor har vi støttet indlemmelsen af skibsfarten i EU’s kvotesystem, ligesom vi sidste sommer også fejrede FN’s internationale søfartsorganisation IMO's aftale om, at den globale skibsfart skal være klimaneutral i 2050. En aftale som den danske regering kæmpede hårdt for at lande.

Det er den rette vej frem, da IMO har både ekspertisen og mandatet til at sikre effektive og retfærdige regler, der gælder for alle lande og rederier. Aftalen udmøntes lige nu i bindende regulering, der skal vedtages senest næste år for at kunnet træde i kraft i 2027.

Også her spiller Danmark som en stor flagnation en central rolle.

Læs også

Juridiske udfordringer i dansk farvand

Hvis Danmark nu følger Klimarådets anbefaling og går enegang ved at begynde at pålægge skibsfarten nationale krav udenom IMO, risikerer vi at splitte det momentum, der ledte til aftalen sidste sommer.

Samtidig risikerer vi at skabe et fragmenteret regelværk med forskellige standarder i forskellige lande.

Det vil ikke alene være administrativt tungt og dyrt for rederierne, men også skabe forvirring og uens konkurrencevilkår på det globale marked.

Klimarådet foreslår også, at Danmarks territoriale farvande skal tælle med i de nationale klimamål. Det kan lyde simpelt, men i praksis er det langt mere komplekst.

Ifølge FN’s Havretskonvention (UNCLOS) er der klare begrænsninger for, hvad en stat kan pålægge udenlandske skibe i form af nationale krav, når de sejler gennem landets farvand.

Det er vigtigt at skelne mellem skibe, der blot passerer gennem dansk farvand, og skibe, der lægger til kaj i en dansk havn. For skibe, der blot passerer igennem, ville nationale krav om udledningsgrænser eller specifikke brændstoffer være i direkte strid med konventionen.

Når det gælder skibe, der anløber danske havne, kan Danmark have ret til at stille miljøkrav. Men også her skal vi være forsigtige med at indføre særlige danske krav, da det kan skabe juridiske udfordringer.

Støtte til grønne brændstoffer

Vores reservation overfor Klimarådets anbefalinger betyder ikke, at vi som branche ikke støtter den grønne omstilling i Danmark. Tværtimod.

Vi er meget åbne over for initiativer, der fremmer anvendelsen af power-to-x og grønne brændstoffer i dansk skibsfart. Klimarådets ide om, at man kun skal kunne tanke nul-emissionsbrændstoffer i danske havne, bakker vi helt op om.

Det er dog vigtigt at huske, at Danmark ikke er et stort bunkringsland for den internationale skibsfart. Desuden er det meget sandsynligt, at mange skibe blot vil tanke fossile brændstoffer i vores nabolande i stedet.

Derfor er det nødvendigt at se på, hvordan vi kan skabe de rette incitamenter og investeringer, der kan gøre grønne brændstoffer tilgængelige og økonomisk attraktive for skibsfarten globalt. Det kræver samarbejde på tværs af landegrænser og sektorer, og det er her, vores fokus bør ligge.

Læs også

Behov for internationale aftaler

Sammenfattende er det afgørende, at vi fortsætter med at støtte og arbejde for globale løsninger gennem IMO i stedet for at gå dansk enegang. Klimarådet har derfor ret i, at der er brug for dansk politisk fokus på skibsfartens omstilling - men den primære arena er IMO.

Skibsfartens klimaudfordringer kan kun løses effektivt gennem internationalt samarbejde.

Nationale eller regionale særregler risikerer ikke blot at skabe juridiske problemer, men også at svække den samlede indsats mod en grønnere skibsfart.

Og dermed i praksis modarbejde de gode intentioner, der ellers ligger i Klimarådets anbefalinger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Porst

Klimadirektør, Danske Rederier

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024