Debat

Det handler om overlevelse

DEBAT: Det skal være et prioriteret tema i EU-valgkampen, hvilket indre marked vi ønsker os på transportområdet. Det handler om overlevelsen af et dansk vognmandserhverv og bevarelsen af danske arbejdspladser, skriver Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.
Står det til Erik Østergaard, adm. direktør i DTL, skal danske og nordiske interesser i transportpolitikken stå knivskarpt i kommende EU-lovgivning.
Står det til Erik Østergaard, adm. direktør i DTL, skal danske og nordiske interesser i transportpolitikken stå knivskarpt i kommende EU-lovgivning.Foto: Nils Holm Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i Dansk Transport og Logistik (DTL) og formand for Nordic Logistics Association (NLA).

Så er valgkampen for alvor skudt i gang før Europa-Parlamentsvalget i maj. Det skal blive spændende at følge de forskellige spidskandidater og andre politikere, der involverer sig i at få budskaber om EU-arbejdet og deres egne bidrag ud over kanten til danske vælgere. Altinget.dk har stillet et godt hold af debattører.

I DTL har vi hver eneste dag gennem arbejdet i Nordic Logistics Association (NLA) føling med, hvad der sker i Bruxelles. Ikke bare på transportområdet, men også det sociale område og andre områder, der har betydning for transportpolitikken. For transportpolitik rammer på tværs af alt muligt andet. Og da transport i ordets forstand er mobilt og jævnligt grænseoverskridende, er selve politikken nogle gange som et stykke vådt håndsæbe, der har det med at lande andre steder end tilsigtet.

Danske og nordiske interesser skal sikres
Hvad er det så, vi mener, at befolkningen skal informeres om og drøfte før valget? Først og fremmest at Europa-Parlamentet de senere år har fået så meget mere magt i EU's lovgivningsproces, at der er reelle muligheder for at få fremmet lovforslag i en demokratisk retning.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Men også det forhold, at der kan gå så meget "parlamenteren" i den, at lovgivning blokeres fuldstændig. Eller hvad der er værre - at lovgivningen bliver mudret og uforståelig og nogle gange umulig at udmønte.

Danske og nordiske politikere på de rigtige poster i de rigtige udvalg skal sikre, at danske og nordiske interesser i transportpolitikken står knivskarpt i kommende lovgivning. For Norden er i transportmæssig forstand et randområde, der er svær at komme til og fra, men let at befinde sig i - og en region, hvor det er let at drive rovdrift på bekostning af nationale transporterhverv.

Der er ingen tvivl om, at de ulige konkurrencevilkår i Europa og det omfattende misbrug af en begrænset rettighed i miljøets og produktivitetens tjeneste er ved at lægge de nationale vognmandserhverv ned.

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL og formand for NLA.

Det er nemlig den konsekvens, vi nu ser på det omdiskuterede cabotageområde, for der er ingen tvivl om, at de ulige konkurrencevilkår i Europa og det omfattende misbrug af en begrænset rettighed i miljøets og produktivitetens tjeneste, er ved at lægge de nationale vognmandserhverv ned. Både i Danmark og i Norden som sådan. Det har fået nogle til at sige, at nu er det da vist også på tide helt at få liberaliseret den nationale kørsel, så alle kan køre, hvor de lyster i EU.

Transportområdet som prioritet til EU-valg
Vi har lige nu en regering i Danmark, som vitterlig prioriterer kampen mod social dumping. Den har sammen med seks andre toneangivende lande i EU henvendt sig til EU-Kommissionen og sagt, at cabotagereglerne er et problem.

Kommissionen har selv erkendt, at man ikke kan liberalisere transporten, når vilkårene er så forskellige. Protester vælter ind fra branchens organisationer i mange lande. Og kontrolmyndighederne i EU har sagt, at set fra deres vejside kan et helt frit marked medføre mange transportørers død.

Det må og skal derfor være et prioriteret tema i EU-valgkampen, at man går ind og debatterer, hvad det er for et indre marked, vi ønsker os på transportområdet. DTL mener selv, at der er en voksende erkendelse af, at vi kan liberalisere os fattige - for med den grundsten, som EU's indre marked hviler på, er der til stadighed en anerkendelse af nationalstaten som kompetent på en række områder, der ikke bare tåler blottelse for "gold diggere" fra en anden del af unionen.

Det handler om overlevelsen af et dansk vognmandserhverv og bevarelsen af danske arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Administrerende direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024