Debat

Enhedslisten: København skal tage EU-førertrøjen i cyklisme

København skal være mere end Danmarks cykelby. Ambitionen er, at byen skal være et forbillede for cyklisme i hele EU, skriver Line Barfod (EL) og Ludvig Goldschmidt Pedersen (EL). 

Med cykeltopmødet i København i 2022 i forbindelse med Tour de France blev der skabt et godt afsæt for, at vi fra København kan løfte cykeldagsordenen højere op på EU's dagsorden, skriver Line Barfod og Ludvig Goldschmidt Pedersen.
Med cykeltopmødet i København i 2022 i forbindelse med Tour de France blev der skabt et godt afsæt for, at vi fra København kan løfte cykeldagsordenen højere op på EU's dagsorden, skriver Line Barfod og Ludvig Goldschmidt Pedersen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Line Barfod
Ludvig Goldschmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den 3. juni er den internationale cykeldag, og i den anledning vil vi i Enhedslisten slå et slag for cyklismen i EU.

EU bør åbne op for at investere mere i cyklisme, end den gør i dag

Line Barfod & Ludvig Goldschmidt Pedersen
Hhv. miljø- og teknikborgmester, København, og kandidat til Europa-Parlamentet. Enhedslisten.

For både Danmark og EU har i mange år investeret milliarder af kroner og euro i udbygning af motorveje og anden infrastruktur for biler.

Det har givet mere og mere biltrafik, hvilket giver trængsel, luft- og støjforurening og CO2-udledning.

EU's fond til at støtte transport-infrastruktur giver i dag ikke støtte til cyklismen, selvom cyklismen er en afgørende del af den grønne omstilling, folkesundheden og giver mulighed for og frihed til at komme omkring, selv hvis man ikke har råd til at købe en bil.

Derfor bør EU åbne op for at investere langt mere i cyklisme, end den gør i dag.

Tour de France som startskud

København er i en unik position til at gå forrest som grøn cykelby og blive forbilledet, som de andre EU-lande kan spejle sig i.

Der er behov for, at både København og EU kommer op i gear, hvis endnu flere skal cykle.

Line Barfod & Ludvig Goldschmidt Pedersen
Hhv. miljø- og teknikborgmester, København, og kandidat til Europa-Parlamentet. Enhedslisten.

Byen skal i samarbejde med andre kommuner, Region Hovedstaden og staten presse på for, at cyklismen bliver prioriteret langt højere i EU.

Derfor har vi på Københavns Rådhus forslået og fået vedtaget, at vi skal udarbejde en ny cykelstrategi, hvor der investeres massivt i cykelinfrastruktur og i kombinationsrejser med cykling og kollektiv transport - herunder også supercykelstier, der går på tværs af EU’s lande. 

EU kom i 2024 med en europæisk, fælles erklæring om cyklisme, der skal være med til at sætte fokus på cykling. Næste skridt er nu ”bare”, at den erklæring bliver ført ud i livet.

For der er behov for, at både København og resten af EU kommer op i gear, hvis vi skal have endnu flere til at cykle.

Med cykeltopmødet i København i 2022 i forbindelse med Tour de France, blev der skabt et godt afsæt for, at vi fra København kan løfte cykeldagsordenen højere op på EUs dagsorden.

Det vil vi følge op på til Københavns cykeltopmøde i 2025.

Modsvar til bil-lobbyisme

Bil-lobbyen i EU er lige nu alt for magtfuld. Blandt andet lykkedes det for dem at udvande forslaget, der skulle sikre renere luft og begrænse luftforureningen for personbiler.

Vi tror på at, hvis grønne københavnerstemmer i EU-parlamentet i samarbejde med byens cyklister kan vise, hvad cyklismen kan for både folkesundheden og den grønne omstilling, så vil bil-lobbyens magt i længden blive udvandet.

Hvis vi viser, at der er et bedre alternativ til bilen i byerne, vil vi kunne være med til at fremme cyklismen i resten af EU.

Men det er ikke nok, at København går forrest for cyklismen - det bliver nødt til at blive fulgt op med massive investeringer fra EU.

Læs også

Lettere at lease elbiler 

Det skal være muligt for alle, uanset indkomst, at kunne komme omkring. Derfor skal vi sikre en ordentlig kollektiv trafik og en langt bedre cykelinfrastruktur, så det bliver nemt at kombinere cykling, gang og kollektiv trafik.

Vi er klar til at gøre alt for ikke bare at blive Danmarks bedste cykelby, men hele EUs

Line Barfod & Ludvig Goldschmidt Pedersen
Hhv. miljø- og teknikborgmester, København, og kandidat til Europa-Parlamentet. Enhedslisten.

Men mange familier er fortsat afhængige af deres bil. Og det er ikke alle de familier, der har råd til at erstatte deres ældre og mere forurenende biler med en el-bil.

Det er blandt andet derfor, at Enhedslisten foreslår en grøn fond, der blandt andet skal gøre det muligt at lease en elbil - uanset størrelse - for en pris på helt ned til 1.000 kroner om måneden.

Udfordringen med bilisme i København er dog ikke kun forureningen, det handler ligesom i mange andre storbyer simpelthen også om pladsmangel.

Ved at fremme cyklismen og gøre det nemmere at vælge cyklen, så skaber man ikke bare mere plads på vejene til dem, der fortsat har behov for en bil, man skaber samtidigt også langt mere plads til al den nødvendige bilkørsel, blandt andet varetransport, håndværkere og mennesker med handicap.

København er med Enhedslisten ved roret klar til at gøre alt for ikke bare at blive Danmarks bedste cykelby, men hele EU's.

Det handler ikke bare om strategier, handleplaner og store ord. Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for en socialt retfærdig grøn omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune, fhv. MF
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Ludvig Goldschmidt

Klima- og fødevarerådgiver (EL)
ph.d. i idehistorie (Aarhus Uni.), master (University College London, 2018)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024