Debat

Forskere: Der kan stilles spørgsmålstegn ved EU-Kommissionens forslag om pause under lange dyretransporter

I EU-Kommissionens forslag til en ny dyrevelfærdspakke, der skal forbedre dyrs forhold under transport i EU, vil man indføre én times pause på længere transporter. Men der findes ikke forskning, der viser en gavnlig effekt af sådan et forslag, skriver to forskere fra Aarhus Universitet.

Hvis man ønsker at vedblive med at transportere svin over lange afstande, så er der derfor brug for mere viden om, hvorvidt en pause overhovedet er gavnlig for dyrene, når alle faktorer regnes med, skriver to forskere fra Aarhus Universitet.
Hvis man ønsker at vedblive med at transportere svin over lange afstande, så er der derfor brug for mere viden om, hvorvidt en pause overhovedet er gavnlig for dyrene, når alle faktorer regnes med, skriver to forskere fra Aarhus Universitet.Foto: AU
Mette S. Herskin
Cecilie Kobek-Kjeldager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionens udspil til fælles lovgivning om transport af dyr indeholder nye elementer i forhold til gældende lovgivning.

Ét sådant element er, at lastbiler, som transporterer svin til levebrug, altså dyr som ikke slagtes umiddelbart efter ankomsten, skal holde én times pause efter de første ti timers transport. Dyrene læsses ikke af i pausen.  

For dén specifikke del af lovforslaget, som vi behandler her, er der imidlertid ingen evidens for, at det vil forbedre dyrenes velfærd.

Mette S. Herskin & Cecilie Kobek-Kjeldager
Hhv. professor og postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Set med danske briller er det her forslag især relevant for den kategori af svin, som i transportsammenhæng kaldes '30-kilo grise' eller 'smågrise', og som eksporteres i stort antal fra Danmark – ofte på transporter, der varer over ti timer.

Det fremgår af forslaget, at dyrene skal fodres og vandes i pausen. Når man som menneske tænker på en lang rejse, eksempelvis med bil eller fly, så lyder en pause – endda med vand og mad – umiddelbart godt.

Det er da også overvejende sandsynligt, at grise efter ti timers transport uden adgang til foder vil være sultne. Hvis de ikke har haft adgang til vand eller bare ikke har drukket undervejs, så vil grisene også være tørstige på det tidspunkt.

Hvis dyrene opholdt sig på stald, ville man da også ofte anbefale adgang til foder og vand med kortere intervaller end de ti timer. Problemet er bare, at en lastbil ikke er en stald, og at dyrene typisk skal videre efter de ti timer – det nye lovforslag har 21 timer som maksimal transportvarighed.

Med dette indlæg ønsker vi – med udgangspunkt i eksisterende viden fra forskning – at stille spørgsmålet:

Ved vi om én times pause i en lang transport gavner smågrises velfærd eller lyder det bare godt? 

Læs også

Anbefaler ikke forslaget

En opdateret kilde, som samler meget af den eksisterende viden om dyrs velfærd under transport, er de rapporter kaldet 'Scientific Opinions', som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udgav i 2022.

Rapporterne var bestilt af EU-kommissionen for at etablere et videnskabeligt grundlag for den nye lovgivning. Rapporterne og anden relevant litteratur viser, at transport af dyr som regel udgør en belastning.

Belastningens delelementer kan i nogen grad sammenlignes med ændringer i dyrenes liv, eksempelvis fravænning eller sammenblanding. Omfanget af den belastning, som dyrene oplever under transport, kan være alt fra begrænset til alvorlig og afhænger af forhold knyttet til transporten.  

EFSA's rapport om svin indeholder et kapitel om pauser i kørslen. Man kunne tro at forslaget om en times pause med fodring og vanding var en anbefaling herfra. Det er det ikke.

EFSA konkluderer, at der for nuværende ikke findes viden, som dokumenterer, at det overhovedet er muligt for grise at drikke eller æde under en pause i et holdende køretøj. Det er på grund af den manglende viden samt mulig tilstedeværelse af en række kendte velfærdsrisici forbundet med en pause i et holdende køretøj, såsom:

  • Betydelig risiko for, at temperaturen i køretøjet vil stige, når lastbilen ikke bevæger sig, fordi de fleste køretøjer i EU ikke har mulighed for aircondition eller lignende. 
  • At grise kan blive køresyge, og man derfor ikke anbefaler, at de transporteres umiddelbart efter fodring.

Derfor konkluderer EFSA, at det for nuværende ikke kan anbefales, at svin bliver i køretøjerne, hvis de skal have et velfærdsmæssigt udbytte af en pause under transport. Samtidig konkluderer EFSA, at der ikke er et videnskabeligt grundlag for at anbefale en bestemt varighed af en pause. Det er ikke undersøgt, hvor længe dyrene skal være læssede af, før de reelt opnår et velfærdsmæssigt udbytte deraf. 

Læs også

Der er brug for mere viden

Med den nuværende viden synes et forslag om én times pause for at tillade dyrene at æde og drikke altså ikke at være dokumenteret af forskning. Dette på trods af, at EFSA også konkluderer, at svin med stor sandsynlighed vil blive både sultne og tørstige, hvis de ikke fodres eller drikker på en lang transport. Ifølge EFSA's vurderinger vil dette ske noget før de 21 timers maksimale køretid, som forslaget angiver.

Man risikerer at indføre lovgivning, der 'lyder godt', men som kan ende med at gøre transporten værre for grisene end i dag.

Mette S. Herskin & Cecilie Kobek-Kjeldager
Hhv. professor og postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Det nye lovforslag omtales som en 'dyrevelfærdspakke'. For dén specifikke del af lovforslaget, som vi behandler her, er der imidlertid ingen evidens for, at det vil forbedre dyrenes velfærd.

Det har aldrig været afprøvet forskningsmæssigt. Det kan ikke udelukkes at forslaget potentielt kan rumme fordele for dyrene, men det vil afhænge af, hvordan de tekniske udfordringer i forbindelse med for eksempelvis fodring vil kunne løses i fremtiden.

Her er det vigtigt at nævne, at EFSA fremhæver en række risici for dyrevelfærd ved netop at indføre pauser, hvor grisene skal blive i køretøjet, men også en række risici forbundet med pauser, der omfatter aflæsning.

Hvis man ønsker at vedblive med at transportere svin over lange afstande, så er der derfor brug for mere viden om, hvorvidt en pause overhovedet er gavnlig for dyrene, når alle faktorer regnes med – både de positive og de negative ved at holde pausen eller lade være - og også viden om, hvad der skal foregå i pausen, og hvordan dette kan være teknisk muligt.

Ellers risikerer man at indføre lovgivning, der 'lyder godt', men som kan ende med at gøre transporten værre for grisene end i dag, hvor de transporteres i op til 24 timer uden pauser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette S. Herskin

Professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
cand.scient. ph.d.

Cecilie Kobek-Kjeldager

Postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Kandidat i biologi (Aarhus Un., 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024