Invester i havne og få mere for pengene

Af Nete Herskind
Vicekontorchef, Danske Havne 

Det er glædeligt, at transportpolitikerne nu sætter sig til forhandlingsbordet for at fordele midlerne til forbedringer af infrastrukturen. Tiden til beslutninger er moden af hensyn til brugerne af infrastrukturen og af hensyn til blandt andet de havne, der investerer i infrastruktur, der binder transportformerne sammen.

Men det gælder om at bruge pengene smart. Dér, hvor samfundet får en ekstragevinst fra investeringen.  

En sammenhængende og fornuftig infrastruktur er nødvendig og ønskelig, fordi det er et bidrag til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Politikerne har en opgave i at følge op på målsætningerne. Med de midler, der er til rådighed, har de mulighed for at gøre en forskel, så målene kan nås.

Der er ingen, der har sat spørgsmålstegn ved regeringens fokus på øget eksport, som blev fremsat i regeringsprogrammet og er fulgt op af vækstteams. Derfor bør der også gøres en indsats for at styrke eksportens logistik og dermed presset på transportomkostningerne. Og havnene har et tilbud.

80 procent af den danske udenrigshandel kommer hertil med skib gennem danske havne. Råvarer kommer ind til virksomheder, og produktionen skal gerne ud i verden igen. Derfor er der brug for let adgang til havne. Hertil kommer, at ca. 60.000 mennesker har deres job i virksomheder på eller ved havne. De skal kunne komme frem og tilbage. Medarbejdere skal ikke bruge tiden på at holde i kø og miste effektiv arbejdstid.

Kort fortalt sørger havnene traditionelt for at udbygge og vedligeholde infrastrukturen til søs og i havnen. Adgangen til havnen er et anliggende for stat og kommune, hvad enten det sker ved hjælp af vej eller bane. Og Danmark er i en international sammenhæng faldet af på den. I OECD's årlige sammenligning mellem alle verdens lande er den danske havneinfrastruktur faldet fra i de seneste mange år at ligge på en 5. - 6. plads til i 2012 at ligge på en 13. plads. Hvorfor? Fordi andre er blevet bedre til at lave en fornuftig infrastruktur for deres erhvervsliv, hvor der tages højde for de kørselsforhold, der er til havnene, og den øgede trafik, der er mange steder.

Trods store investeringer i havnenes egen infrastruktur er der tale om forholdsvis beskedne investeringer i adgangsforholdene.

Nete Herskind
Vicekontorchef, Danske Havne

Derfor handler det om at bruge pengene smart. Kan flere varer komme ud at sejle, kan vi minimere slid og trængsel på vejene. Så holder vejene længere, og udvidelser kan udskydes eller måske helt undgås. Transporten må ind i nogle andre mønstre - helt i tråd med de mange pæne ord, der er sagt gennem tiden om mere nærsø-transport. Et skridt på vejen er at gøre det nemmere at komme til havnene. Et smart skridt.

Havnepakke 3
Trods store investeringer i havnenes egen infrastruktur er der tale om forholdsvis beskedne investeringer i adgangsforholdene. Danske Havne har samlet havnenes behov for nye adgangsforhold. Danske Havne har tidligere præsenteret behovene for politikerne - vi kalder det investeringer i vækst & beskæftigelse - Havnepakke 3. Du kan se hele forslaget her.

Pointen i alle forslag er, at kommuner er parate til at investere i vejene til havnen, og at havne er parate til at investere store beløb i havnen. Det er, fordi vi tror på konceptet og udviklingen. Hertil kommer, at alle projekterne vil kunne igangsættes i 2013.

Den foreslåede model er, at staten betaler statsveje og jernbaner. Danske Havne foreslår, at adgangsveje, der har kommunal status, kan betales med 60 procent af kommunen og 40 procent af staten. Sejlrender ligger uden for havnens område. Derfor er de medtaget, men der er ikke foreslået nogen fordelingsnøgle mellem stat og havn.

Danske Havnes forslag til investeringer i vækst og beskæftigelse består af:

• Tre mega-projekter - det er projekter, der har betydning langt ud over havnen.
• Vejprojekter til 648 mio. kr., hvor statens andel kun udgør 348 mio. kr.
• Baneprojekter til en samlet pris af 26 mio. kr.
• Uddybningsprojekter til en samlet pris af 479 mio. kr.

Danske Havne ønsker politikerne god forhandlingslyst.