København-Ringsted-projektet skal visualiseres
Anne Bjerregaard
Visualisering af afgørende betydning
De 10 kommuner, der blandt andet tæller Høje-Taastrup og Roskilde, har nu vundet en lille sejr. Kommunerne har over for Folketingets Trafikudvalg påpeget, at visualisering af projekterne er yderst begrænset. Det har nu fået Trafikudvalget til at rette henvendelse til Lars Barfoed med ønsket om en visualisering af begge projekter på hele strækningen med motorvejsprojektet i Silkeborg som model.
"Uanset om man foretrækker den ene eller anden løsning, så er det helt afgørende for en vurdering af løsningerne, at de visualiseres. Det giver en direkte og uteknisk forståelse af løsningerne," siger borgmester i Høje-Taatrup, Michael Ziegler i en pressemeddelse.
Han slår fast, at visualiseringerne burde være en selvfølge i et så stort projekt.