Kommuner svigter vælgernes tillid

Kommunalvalget er overstået, og vælgerne har talt. Og hvis det er gået, som flere meningsmålinger op til valget har antydet, har vælgerne ikke talt om veje eller stemt efter vejvedligeholdelsen.

I Capacent Opinions måling fra 26. oktober var veje og trafik f.eks. helt nede på 4 procent, når vælgerne blev spurgt om, hvad det er vigtigst at gøre noget ved i kommunen. Andre meningsmålinger har vist noget lignende.

Umiddelbart kan det jo undre, for emnet har ellers stor interesse i alle andre sammenhænge. Er man f.eks. til et selskab og nævner Dansk Vejforening, er det som at være læge: Alle kan komme med en sygdomshistorie.

Men på den anden side er det måske logisk nok, at vejvedligeholdelse ikke er det, som vælgerne går mest op i.

Det er jo i virkeligheden en ret banal proces, vi taler om: at køre ud og vedligeholde vejene i tilpas tid til, at de samlede omkostninger - set over en årrække - optimeres og så færdselssikkerheden ikke sættes over styr.

Med andre ord en simpel opgave, som de fleste vælgere med god grund antager, at det bør en kommune i det 21. århundrede nemt kunne finde ud af.

Efterslæbet er vokset 
Om vælgerne overvurderer kommunerne i denne logiske slutning, kan man spekulere over, men kendsgerningen er desværre, at en lang række kommuner åbenbart ikke kan eller vil overkomme denne opgave.

Kommunernes manglende vedligeholdelse er af Rambøll i foråret opgjort for KL til 12 mia. kroner. Et stort beløb som formentlig endda er meget undervurderet, men det er en separat diskussion.

Hvad værre er, er at vejgælden stadig vokser. Kommunerne bruger færre og færre penge på vejvedligeholdelse - langt færre end produktivitetsudviklingen kan retfærdiggøre.

Vores beregninger viser, at kommunerne har ladet forfaldet fortsætte siden strukturreformen i 2007, og at der i 2008 blev anvendt ca. 1 mia. kroner - eller ca. 20 procent - mindre på vedligeholdelsen end i 2006. Og at dømme efter aktivitetsniveauet i entreprenørsektoren fortsætter trenden nedad i 2009.

Selv om vælgerne altså tilsyneladende har valgt at vende det blinde øje til netop dette problem, er det påtrængende, at kommunerne kommer denne gældsopbygning til livs.

Brug pengene på infrastruktur 
Det vil klæde kommunerne og KL selv at tage initiativet til en musketer-ed om vejvedligeholdelsen. Inspirationen kan man hente i den McKinsey-rapport, som Vejdirektoratet har fået gennemført om nøjagtig den samme problemstilling. Rapporten har medført, at der nu politisk er afsat de nødvendige midler til at få rettet op på efterslæbet.

Næstbedste løsning er en mere forpligtende aftale ved næste års kommuneforhandlinger med finansministeren end den, som man indgik her i foråret. Dér fik kommunerne fjernet anlægsloftet og fik også fået ekstra penge til infrastruktur, men uden krav om, at pengene rent faktisk skulle bruges på infrastruktur.

Desværre er der noget, der tyder på, at det er derfor, at der ikke bliver gjort noget ved problemet?