S: Det' fordi på en cykel, går det let som ingenting

Man kan mene meget i politik. Ikke mindst om grøn omstilling af transportområdet.

Her står de flotte intentioner og gode hensigter i kø. Flere skal hoppe på cyklen, mens færre skal ty til bilen, hører vi ofte os selv sige.

Nogle gange er det derfor nødvendigt at spørge sig selv: Hvad gør du egentligt selv?

For at det hele ikke bare skal være slesk tale og svulstige løfter, har jeg besluttet mig for at cykle så meget som muligt.

Selv i regn og slud, skal cyklen ud. Som bosiddende og valgt til Folketinget i Nordjylland er jeg ofte med flyet til København.

Gå forrest
Jeg har de seneste tre år cyklet til og fra lufthavnen på begge sider. Jeg cykler hjemmefra og til Aalborg Lufthavn.

Fra 3,5 mio. personture per hverdagsdøgn i dag i hovedstadsområdet, til 3,9 mio. personture i 2025. En stigning i biltrafikken på 10 procent.

Rasmus Prehn
Transportordfører

Det er en tur på godt 10 km. Og når jeg lander, har jeg min cykel stående parat i Kastrup, så jeg kan tage turen på de 7 kilometer ind til Christiansborg.

Cyklen er godt for helbredet, til at få klaret hjernen og er ikke mindst god for den grønne omstilling.

Det er vigtigt for mig at gå foran med et godt eksempel. Men også at vise, at det kan lade sig gøre at bruge cyklen i hverdagen - selv når det er med computer og kuffert på vej i lufthavnen.

Heldigvis er vi danskere vilde med at cykle.

Vi cykler ofte til og fra arbejde. Vi cykler med vores børn. Vi cykler, når vi er på ferie.

Kendt som cykelnation
Og vi springer også gerne på cyklen, når vi trænger til lidt sved på panden. Danmark har længe været det land, der går foran, når det gælder cykelstier, cykelparkering og gang i cyklismen.

Vi har været kendt ude i verden som cykelland nummer et. Selv en af verdens største bilentusiaster, Jeremy Clarkson fra Top Gear, har lovprist vores hovedstad og vores cykelkultur, fordi livet er for kort til at lede efter parkeringspladser.

Men cykelkulturen er ikke en naturlov. Trængselskommissionens rapport viser tydeligt, at vi kan se frem til mange flere biler på vejene i 2025, hvis ikke vi sætter aktivt ind.

Fra 3,5 mio. personture per hverdagsdøgn i dag i hovedstadsområdet, til 3,9 mio. personture i 2025. En stigning i biltrafikken på 10 procent.

Samtidig vil kun 3 procent flere ture være med cyklen, i alt 2,2 mio. personture per hverdagsdøgn i 2025, hvis vi kigger på samme fremskrivning. Vi skal derfor op i omdrejninger, når det handler om at få flere op på cyklen.

Kamp til stregen
Den usunde transport skal have kamp til stregen. Det skal være lettere at cykle langt og lettere at koble op til den kollektive transport fra den tohjulede.

Ud over fortsat at satse på politiske initiativer såsom flere cykelstier, supercykelstier, flere cykelparkeringer, mulighed for cykler med den kollektive trafik samt et nyt pendlercykelsystem i hovedstaden, er det efter min mening værd at tænke helt ud af boksen.

Som far til tre mindre børn ved jeg fx, hvor rasende dyrt det er at sikre ordentlige cykler til børnene.

Nye tiltag
Derfor tænker jeg: Kunne man eventuelt forestille sig momsfritagelse for at købe cykler for at sikre alle en mere realistisk adgang til en ordentlig cykel?

Kunne man fx forestille sig billigere adgang til brugte cykler?

Måske en form for beskæftigelsesprojekt, hvor gamle og uduelige cykler sættes i stand og kan købes, lånes eller lejes af folk, der gerne vil cykle, men ikke kan overskue prisen på en ny cykel.

Eller som lever i en by, hvor risikoen for at få sin cykel stjålet er så stor, at man ikke længere orker at købe en ny cykel.

Kunne man forestille sig, at man fik befordringsfradrag for at trampe derudad i pedalerne frem for at bidrage til trængslen på vejene?

Let som ingenting
Regeringen og vi socialdemokrater er allerede godt i gang med at sætte turbo på cyklismen for en grønnere transport og mindre trængsel.

Men noget tyder på, at vi skal trampe endnu hårdere i pedalerne.

Når man først er af sted med cyklen, går det så let som ingenting, som Povl Kjøller sang, da jeg var barn.