Svenskerne gik foran med afgifter på flyrejser. Nu vil de droppe dem igen

Behov for luftfarten

Baggrunden for den svenske regerings beslutning er, at den ønsker at styrke luftfartssektoren.

"Sverige er et aflangt land og vi har brug for en velfungerende flyinfrastruktur. Man skal både kunne rejse til de forskellige dele af landet og udlandet," forklarer Andreas Carlsson på LinkedIn. 

Når passagererne ikke kommer, oplever man, at livet bliver mere besværligt for erhvervslivet og i udkantsområderne

Mathias Milling
Sekretariatschef i Dansk Luftfart

De ambitioner har den svenske passagerafgift været i direkte modstrid med, mener danske Mathias Milling.

Han peger konket på, at svensk luftfart har haft svære arbejdsvilkår efter covid-19-krisen, der over hele verden sendte flytrafikken til tælling i 2020 og 2021.

Her har den svenske passagerafgift ifølge Mathias Milling været medskyldig i, at der ifølge Sveriges Transportstyrelsen sidste år blot var 4,6 millioner indenrigspassagerer i Sverige.

Det var langt færre end inden pandemien, hvor 6,9 millioner rejste mellem to svenske lufthavne.

Passagererne er også vendt langsommere tilbage til de svenske lufthavne end de danske, og det medfører alvorlige konsekvenser for det svenske samfund, mener Mathias Milling.

"Sverige er et stort land med bjerge og fjorde, så de har brug for en stærk indenrigsluftfart for at kunne komme rundt. Men det kræver nogle passagerer og noget omsætning at holde ruterne i live, så når passagererne ikke kommer, oplever man, at livet bliver mere besværligt for erhvervslivet og i udkantsområderne," siger han.

Concitos Karsten Capion har dog svært ved at se, hvordan hensyn til indenrigsluftfarten hænger sammen med, at svenskerne nu dropper afgifterne på både korte og lange rejser.

"Hvis der er et særligt nationalt mobilitetshensyn, kan det undre, at man også skrotter afgiften på de oversøiske rejser, der slet ikke er regulerede i dag," siger han og fortsætter:

"Det er også derfor, at vi anbefaler en relativt lav afgift på korte- og indenrigsrejser og en høj afgift på de oversøiske rejser," siger Karsten Capion. 

Afgift finansierer omstilling

Danmark har som det eneste af vores umiddelbare nabolande hidtil ikke haft en passagerafgift på flytrafik.

Men i december sidste år aftalte et flertal bestående af regeringen, SF og Enhedslisten at indføre afgiften fra 2025.

I første omgang vil afgiften ligge på mellem 30 og 300 kroner per rejse. 

Når afgiften bliver indført, skal regeringen holde et godt øje på, hvilken betydning den får for luftfarten i Danmark, mener Mathias Milling.

"Vi synes grundlæggende, at man skal passe på med at indføre afgifter på et meget konkurrenceudsat internationalt erhverv. Derfor er det meget interessant, at svenskerne nu vælger at fjerne deres passagerafgift helt," siger han.

Dansk Luftfart mener imidlertid ikke, at den danske regering skal følge det svenske eksempel lige med et samme. 

Den kommende passagerafgift er nemlig finansieringskilde til den grønne omstilling af luftfartsbranchen i Danmark, og den model er branchen ikke utilfreds med.

"I Dansk Luftfart bakker vi 100 procent op om ambitionerne i den aftale, man har lavet. Danmark kan sagtens gå foran her, og branchen viser tydeligt, at den gerne vil spille bold med regeringen og hælpe den med at levere på ambitionerne," siger Mathias Milling.

Han understreger dog samtidig, at Dansk Luftfart fortsat er stærkt utilfreds med, at halvdelen af indtægterne fra den danske passagerafgift skal bruges på en forhøjelse af ældrechecken.

Kvoter kan fjerne behovet

På længere sigt kan den svenske beslutning dog tjene som inspiration herhjemme.

Partierne bag den grønne luftfartsaftale har nemlig aftalt, at de skal genbesøge aftalen i 2027, hvor giftssatserne skal evalueres.

"Der har vi hele tiden sagt, at man bliver nødt til at kigge på det svenske eksempel. Svenskerne har haft den her afgift i mange år, og de oplever lige nu konsekvenserne af den. Det vil vi gerne undgå i Danmark," siger Mathias Milling.

I dag er drivhusgasudledningerne fra indenrigsluftfarten i EU-landene reguleret under kvotesystemet, og inden 2027 ventes enten EU eller FN's luftfartsorganisation, Corsia, at have præsenteret en plan for regulering af de lange flyrejser. 

Hvis reguleringen kommer på plads, kan det være hensigtsmæssigt, hvis Danmark trækker sin nationale lovgivning tilbage, mener Mathias Milling.

"Det er klart, at hvis reguleringen af luftfarten følger sit spor i EU, så behøver man ikke de nationale afgifter. Man kommer absolut længst med international regulering, så evalueringen af afgifterne skal selvfølgelig ske i det lys," siger han.

Den pointe deler Concitos Karsten Capion. 

Men det skal først ske på et tidspunkt, hvor luftfartens klimapåvirkning gennem både CO2-udledning, kondensstriber og andre effekter er håndteret af den internationale regulering, fastslår han. 

"Så længe vi ikke har noget international regulering, der sikrer, at forureneren betaler, giver det absolut mening at opkræve pengene nationalt," siger Karsten Capion.