Debat

Transportekspert: Her er otte tiltag, der kan standse den kollektive trafiks dødsspiral

De korte ture skal være dyrere, og de længere ture skal være billigere. Grupper skal have rabat – men ikke børn. Otte simple initiativer kan få tusindvis af danskere til at lade bilen stå og tage bussen eller toget, skriver DTU's Hjalmar Christiansen.

Et enklere prissystem og mulighed for at købe billet med kreditkort er blandt de ting, der skal få flere til at tilvælge den kollektive trafik, skriver Hjalmar Christiansen, der er chefkonsulent ved&nbsp;division for transportpolitik på DTU.<br>
Et enklere prissystem og mulighed for at købe billet med kreditkort er blandt de ting, der skal få flere til at tilvælge den kollektive trafik, skriver Hjalmar Christiansen, der er chefkonsulent ved division for transportpolitik på DTU.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Hjalmar Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lad mig først og fremmest slå fast, at det ikke går godt for den kollektive trafik i Danmark.

Markedsandelen falder, og klimaet lider som konsekvens.

Transportsystemet – altså summen af biler, busser, tog, cyklister, fodgængere og meget andet – er en utrolig kompleks størrelse, hvor mange faktorer påvirker den enkelte trafikants valg. 

De korte ture skal være dyrere, og de længere ture skal være billigere.

Hjalmar Christiansen
Chefkonsulent, DTU

Men det er også et system, som vi har enormt mange og gode data om, og som vi derfor kan modellere meget detaljeret.

På hjemmesiden transportvaner.dk, som er udviklet af DTU, kan man gå på opdagelse i data om det danske transportsystem.

Baseret på min faglighed og den store mængde data, som stammer fra Transportvaneundersøgelsen, får du her otte simple teser, som vil få danskerne til at tilvælge den kollektive trafik.

1. De korte ture skal være dyrere

Det kan lyde kontraproduktivt, men man skal huske på, at en bustur på to stop først og fremmest konkurrerer mod at gå eller tage cyklen.

Billige korte ture får altså kun få til at fravælge bilen, hvilket – i hvert fald med bæredygtighedsbriller på – er målet.

Fordi de korte ture udgør langt størstedelen af vores samlede antal ture, vil de højere priser også give et stort overskud, som bringer os videre til den næste tese:

2. De længere ture skal være billigere

Med provenuet fra de korte ture kan man sænke prisen på de lange og mellemlange ture til cirka 70 øre per rejst kilometer.

I det prisleje kan det kollektive nemlig konkurrere med bilen, og så begynder man for alvor at vinde markedsandele.

Hvis jeg i dag skal med toget fra Aarhus til Silkeborg – svarende til en køretur på cirka 45 kilometer – koster det 116 kroner for en enkelt billet.

Med den nye takst vil prisen blive cirka 32 kroner.

Læs også

Den opmærksomme læser vil så måske indvende, at man jo kan være flere passagerer i en bil, uden at rejseprisen øges markant, hvilket er helt korrekt, hvorfor den næste tese er:

3. Indfør grupperabat for små grupper

For at gøre den kollektive trafik attraktiv i forhold til at tage bilen, må man bruge bilens logik: Små grupper på to til fem personer bør få en fornuftig grupperabat, hvilket vil gøre det mere attraktivt for eksempelvis familier at vælge tog eller bus til.

Til gengæld:

4. Ingen rabatter til børn

Det lyder hårdt, men virkeligheden er, at det ikke giver mening, at den kollektive trafik skal være ekstraordinært attraktiv for børn, der jo uanset prisen ikke kan vælge at rejse i bil i stedet.

5. Fri, gratis og ubegrænset cykelmedtagning

Cyklen er et fremragende og populært transportmiddel til de korte distancer, hvilket giver en super synergi med den kollektive trafik.

Man kan for eksempel tage cyklen 800 meter fra hjemmet til en togstation, køre 50 kilometer i tog og igen tage cyklen 1,3 kilometer fra stationen til destinationen.

Det vil altså gavne både cyklismen og den kollektive transport på bekostning af biltrafikken.

Læs også

Når vi nu er i gang med en større prisreform af den kollektive transport, kan vi lige så godt tage højde for disse tre sidste teser, der er så enkle og oplagte, at de næsten kan opremses i et enkelt åndedræt:

Med de to forbehold tør jeg godt love, at en kollektive trafik indrettet efter disse otte teser, vil få i tusindvis af danskere til at lade bilen stå for i stedet at tage bussen eller toget.

Hjalmar Christiansen
Chefkonsulent, DTU

6. Prissystemet skal forenkles

Det skal være pærelet at regne ud, hvad en rejse kommer til at koste.

7. Genindfør periodekortet

Det skal være attraktivt at tage den kollektive trafik hver dag – så hvorfor ikke belønne dem, som gør netop det?

8. Alle skal altid kunne købe billet

Det skal være muligt at betale for enhver rejse overalt i landet alene med sit kreditkort.

Er alle den kollektive trafiks udfordringer dermed løst? Ikke helt.

Vil få tusindvis af danskere til at lade bilen stå

Der udestår nemlig to områder, der ligesom prisstrukturen har behov for at blive kigget igennem i sømmene.

For det første skal der kigges på køreplanerne, der har stor betydning for, om vi vælger den kollektive trafik til eller fra.

Her er meget at hente, og arbejdet med at udvikle en ny struktur for køreplanerne bør prioriteres. Måske skal det næste sæt teser, jeg formulerer, handle om netop det.

Læs også

For det andet skal der arbejdes på information og markedsføring. Hvordan og hvorledes det arbejde skal skrues sammen, ligger uden for min faglighed.

Klart står det dog, at information om den kollektive trafik skal være let tilgængelig og at befolkningen selvfølgelig gøres klar over, at der faktisk findes et godt alternativ til at starte bilen.

Med de to forbehold tør jeg godt love, at en kollektive trafik indrettet efter disse otte teser, vil få i tusindvis af danskere til at lade bilen stå for i stedet at tage bussen eller toget.

Det vil sænke samfundets CO2-udledning og sikre en økonomisk bæredygtig kollektiv trafik i mange år frem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hjalmar Christiansen

Chefkonsulent, projektleder, transportvaneundersøgelsen, DTU
Civilingeniør (DTU 2000)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024