Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet vinder Digitaliseringsprisen
Christel Voersaa Wenshøj
Researcher4. januar 2010 gik Transportministeriet i luften med et nyt ESDH-system kaldet F2. F2 er udviklet af cBrain i samarbejde med Socialministeriet. Implementeringen af F2 blev gennemført på 6 måneder, og Transportministeriet har i det godt et år, der siden er gået, kunnet dokumentere både en forøget medarbejdertilfredshed, samt en øget effektivisering hvad angår sagsgange og papirforbrug.
Efterfølgende gennemførte Klima- og Energiministeriet i sensommeren 2010 en fuldstændig identisk implementering af F2 på 8 uger. Klima- og Energiministeriet fik gavn af effektiviseringen ved selve programmet og kunne ligeledes fremvise en projekteffektivisering ved at genbruge de implementeringsskridt og -løsninger, som Transportministeriet havde dokumenteret virkede.
Det var disse effektiviseringsgevinster, som gjorde, at Transportministeriet sammen med Klima- og Energiministeriet på årets Digitaliseringskonference kunne lade sig hylde som vinder af Digitaliseringsprisen.