Utilfredshed over forsøg med modul-vogntog

TRAFIKSIKKERHED: Dansk Cyklist Forbund og FDM er skuffede over forlængelsen af forsøget med modulvogntog.

Det er en svinestreg af politikerne, at de helt uden at spørge nogen bare vedtager det her. Det er sket hen over hovedet på borgerne.

Claus Hansen
Formand for Dansk Cyklist Forbund
Cyklister og bilister må vænne sig til tanken om yderligere fem år med kæmpelastbiler på landevejene. Dette blev slået fast, da et folketingsflertal i sidste uge vedtog en forlængelse af forsøget med modulvogntog. Forlængelsen falder ikke i god jord hos Dansk Cyklist Forbund og bilejernes interesseorganisation, FDM. Det skriver berlingske.dk.

Landsformanden for Dansk Cyklist Forbund, Claus Hansen, er vred over den pludselige forlængelse. Han forstår ikke, hvorfor det er sket uden at inddrage den følgegruppe af trafikeksperter, der er nedsat til at følge med i de store lastbilers kørsel på vejene.

"Det er en svinestreg af politikerne, at de helt uden at spørge nogen bare vedtager det her. Det er sket hen over hovedet på borgerne," siger Claus Hansen.

Torben Kudsk, der er chefkonsulent hos FDM, er også overrasket. Han påpeger, at politikerne burde have ventet på den evalueringsrapport, der formodes færdig til foråret.
"Det er tankevækkende og bekymrende, at man vælger at lave en forlængelse, selv om man ikke kender konsekvenserne," siger chefkonsulenten.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Transport

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024