V: Mere gods på jernbanen

Af Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trafikordfører 

I mit seneste debatindlæg her på Altinget slog jeg til lyd for, at mere gods kommer på jernbane og skib.

Det er imidlertid lettere sagt end gjort. De producerende danske virksomheder er underkastet en nådesløs global konkurrence. Derfor er de nødt til hele tiden at fokusere på minimering af deres omkostninger, herunder omkostninger til transport af råvarer og færdige produkter.

Vi har absolut ikke brug for dyrere transport. I den forbindelse er banegodstransporten i skarp konkurrence med vejgodstransporten, der har gået sin sejrsgang i de seneste årtier.

Der hersker ingen tvivl om, at godsmængden fortsat vil stige kraftigt i de kommende år i takt med, at der igen kommer økonomisk vækst. Det ville være rigtig godt, hvis en betydelig del af denne stigning ikke kommer til at fylde på vejene, men i stedet kommer på bane og skib. Men det sker kun, hvis der kan sikres effektive og sammenhængende transportkæder.

Hvordan kommer vi videre?
Når det gælder de korte afstande, så er jernbanen ikke længere konkurrencedygtig. Derimod er den stærkere på de lange strækninger og ved store mængder gods.

En betydelig del af de kommende års stigning i godsmængderne vil blive transporteret på jernbane. Specielt hvis vi formår at drage fordel af innovation og ny teknologi, som er under opsejling i blandt andet USA.

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Trafikordfører

Eksempelvis oplever vi en pæn stigning i transittransport af banegods fra Sverige til Tyskland via Danmark. Desuden er Carlsbergs daglige transport af store mængder øl og vand fra Fredericia til hovedstaden et eksempel på, at det kan betale sig med indenlandsk godsbanetransport af store mængder. Men hvordan kommer vi videre?

Siden 2009 har den brede trafikforligskreds bevilget mange penge til en lang række anlægsprojekter, der også vil fremme gods på banen. Den kommende faste forbindelse over Femern Bælt vil fra 2021 bane vejen for et gigantisk løft af den internationale banegodstrafik og transittrafikken mellem Skandinavien og Tyskland.

Lad mig også nævne investeringerne i kombiterminalerne i Taulov, Høje Taastrup, Padborg og Hirtshals.

Den igangværende etablering af dobbeltspor i Sønderjylland mellem Vamdrup og Vojens vil fra 2016 give mere sporkapacitet til gavn for banegodstransporten i den jyske korridor. Desværre mangler vi fortsat at få finansieret etablering af dobbeltspor på den resterende sønderjyske strækning mellem Tinglev og Padborg. Men denne udfordring må nødvendigvis løses, idet den jyske transportkorridor på både vej og bane er helt afgørende for såvel transittrafikken til/fra Norge som for transport af danske eksportvarer, hvor tyngden i produktionen ligger i Jylland.

Når banegodsoperatørerne skal konkurrere med vejgodsoperatørerne er omkostningerne til kørsel på skinnerne og leje af kombiterminaler et væsentligt parameter. Der hersker næppe tvivl om, at omkostningerne i Danmark ligger relativt højt, når vi ser på afgifterne for kørsel på banen inklusiv prisen for passage af Storebælt.

Banegodstransporten er for længst liberaliseret og fungerer på markedsvilkår. Derfor skal vi ikke bruge skattekroner på at holde hånden under banegodstransporten, ligesom det ikke er vejen frem at dænge lastbilerne til med flere afgifter. Det ville blot svække samfundets mobilitet og dermed gøre os alle fattigere.

Banegods i europæisk perspektiv
Gods på jernbanen må nødvendigvis også ses i et europæisk perspektiv.

Potentialet for at få mere gods på banen ligger primært ved de lange og grænseoverskridende transporter. I Europa er der fortsat en række tekniske barrierer mellem landene. Det koster tid og penge.

Manglende kapacitet på de europæiske skinner er en af de værste barrierer, idet godstogene normalt har lavere prioritet end passagertogene ned gennem Europa. EU har dog god mulighed for at styrke de nationale baneinvesteringer ved bidrag fra TEN-T-milliarderne. 

Med de allerede trufne beslutninger og ved fortsat politisk fokus på vilkårene for banegodstransporten er det min vurdering, at en betydelig del af de kommende års stigning i godsmængderne vil blive transporteret på jernbane. Specielt hvis vi formår at drage fordel af innovation og ny teknologi, som er under opsejling i blandt andet USA.

Desuden er der behov for, at vi fastholder politisk fokus på havnene som vigtige transportknudepunkter og forudsætning for mere gods på ”de blå motorveje”.