Vil ministeren sammenfatte konklusionerne i artiklen ”A negative trend in abundance and an exceeded mortality limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour porpoise population.”?
![](https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen.png)
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren sammenfatte konklusionerne i artiklen ”A negative trend in abundance and an exceeded mortality limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour porpoise population.”, Owen et al., Aarhus Universitet, den 7. marts 2024, om bestandsudviklingen for marsvin i indre farvande, herunder angive vurderingen af bifangstens omfang i forhold til den bæredygtige dødelighed? Og vil ministeren oplyse, om bifangst i tysk fiskeri indgår som grundlag for beregningerne af bifangstens omfang, eller om tysk bifangst skal lægges til for at give et billede af den samlede bifangst for bestanden i indre farvande?
Der henvises til abstraktet fra artiklen ”A negative trend in abundance and an exceeded mortality limit call for conservation action for the Vulnerable Belt Sea harbour porpoise population.”, Owen et al., Aarhus Universitet, den 7. marts 2024.
I artiklen konkluderes det, at der ifølge studiets modelberegninger er en nedadgående trend i forhold til udvikling af bælthavspopulationen af marsvin. Herudover indikerer modelberegningerne, at der forekommer en højere bifangst af marsvin fra bælthavspopulationen end, hvad forskerne bag artiklen vurderer er bæredygtigt. Det fremgår af artiklen, at modelberegningerne alene er baseret på fiskeridata fra dansk og svensk fiskeri. Der indgår dermed ikke data for bifangst i tysk fiskeri.