DF vil give studerende fradrag for bøger
Anders Heissel
JournalistDenne håndsrækning skal ses som et signal til, at uddannelse i Danmark er gratis, og samtidig gøre det mere attraktivt at være studerende.
Martin Henriksen
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører
Studerende skal fremover have mulighed for at trække udgifter til bøger og andet studiemateriale fra i skat og dermed få flere penge mellem hænderne.
Det foreslår Dansk Folkeparti i dets finanslovsudspil. Ifølge partiets uddannelsesordfører, Martin Henriksen, er det for at gøre lidt ekstra for de studerende.
Studerende som almindelige lønmodtagere
"Udgifter til fødevarer og energi stiger, og dette er en måde at kompensere for det på. Det er mange studerende, der bruger forholdsvist mange penge på bøger ved studiestart. SU-modtagere skal derfor i fremtiden betragtes som lønmodtagere i skattemæssig forstand, så de blandt andet opnår et fradrag for bøger," siger Martin Henriksen.