Eftersynet af folkeskolen er allerede i gang

VORES SKOLE: Statsministeren har bebudet et 360 graders eftersyn af folkeskolen, men det foregår allerede, siger den skole-politiske alliance "Vores Skole".
Anders Heissel

Der er mere politisk slåskamp om den danske folkeskole, end godt er. Og derfor kommer fem bærende aktører i den danske folkeskole nu med en række konkrete bud på, hvad eftersynet skal indeholde.

Casper Venbjerg Hansen
Uddannelsespolitisk konsulent i DI
Fakta

Fakta om "Vores Skole":

DI, Skole & Samfund, Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Danske Skoleelever er i fællesskab gået ind i et samarbejde, som skal sikre, at din og min skole bliver til Vores Skole.

Startskuddet lød den 18. august på et 12 timer langt skolepolitisk topmøde i København.

Parterne er enige om, at samarbejdet skal tage udgangspunkt i fire dogmer:
-Forbedringer skabt af fakta
-Fællesskab før egne interesser
-Forbedringer til gavn for alle
-Forbedringer der øger skolens autoritet

Da statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) for nylig lancerede, at folkeskolen har brug for et 360 graders eftersyn, var Skolen på Duevej på Frederiksberg allerede i gang med at opstarte et projekt, der skal gøre dårligere læsere til bedre læsere med hjælp fra forældrene.

Tiltaget på den københavnske skole udspringer af det omfattende skole-politiske fællesskab "Vores Skole", der med DI, Skole & Samfund, Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Danske Skoleelever er gået sammen om at sikre fremtidens folkeskole.

På Skolen på Duevej skal forældrene inddrages i at lære eleverne at læse bedre ved at kende redskaberne bag læseundervisningen. Målet er halvere antallet af dårligere læsere, og projektet indrammer meget fint, hvordan fremtidens skole kan være - og hvordan den bliver bedre, siger Casper Venbjerg Hansen, uddannelsespolitisk konsulent i DI.

Dokumentation

Her er "Vores Skoles" budskaber i forhold til statsministerens udmelding om et 360 graders eftersyn af folkeskolen:

  • Vi er alle enige om, at arbejde for 95 % målsætningen.
  • De fleste elever i skolen klarer sig godt, men de sidste skal med.
  • Det er naturligvis lærerne og lederne, der gør det direkte arbejde, men det er et fælles ansvar, og parterne i Vores Skole vil alle bidrage med det, vi kan.
  • Når statsministeren beder os om, fordomsfrit at se på, om vi kan gøre det endnu bedre, så er det vigtigt at understrege, at i Vores Skole betyder det et eftersyn med udgangspunkt i forskning og gode erfaringer på området. Det er et af de principper, som Vores Skole arbejder ud fra, og som vi mener skal præge udviklingen af folkeskolen.
  • Der er gode ressourcer i folkeskolen - mange dygtige lærere, mange dygtige ledere. Og der gennemføres fremragende undervisning på mange skoler. Derudover er der engagerede elever og samarbejdsvillige forældre og virksomheder, der gerne vil bidrage. Udfordringen er at frisætte alle menneskelige og økonomiske ressourcer, og i fællesskab at finde ud af, hvordan de udnyttes bedre, så vi får en endnu bedre skole.
  • Vi skal have skabt en konstruktiv bevægelse omkring skolen og sat gang i konkrete initiativer rundt om på skolerne for at frigøre uudnyttede potentialer blandt lærere, ledere, elever, forældre og virksomheder.
  • Et af de konkrete initiativer handler om at inddrage forældrene i betydningen af gode læsefærdigheder. Projektet udspringer af målsætningen om at halvere antallet af dårligere læsere inden for en bestemt periode. Forældrene skal vide, hvordan eleverne lærer at læse, og forældrene skal gives nogle redskaber til at understøtte elevernes læseudvikling.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024