Anders Bondo som linedanser over det politiske farvand

Med sine fornuftige sko og sit mere praktiske end prangende tøjvalg ligner han det, han er, nemlig en folkeskolelærer.

Men formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der fyldte 50 år mandag, bevæger sig mere som en linedanser, når han nærmer sig Christiansborg og det politiske miljø.

På den ene side bliver han rost og beundret for sin måde at gå på line mellem de politiske partier og søge indflydelse der, hvor det er muligt. Og på den anden side danser han på line mellem det politiske niveau og sit eget bagland, som ikke altid vil samme retning som formanden.

Kun formand under VK-regering 
Anders Bondo Christensen blev formand i 2002 og altså efter, at VK-regeringen havde overtaget magten. Og dér er der i høj grad brug for at danse på line, for når hovedparten af lærerne er kritiske over for den siddende regering, kan man hurtigt få rollen som den evigt sure formand.

Især har elevplanerne skabt meget debat internt blandt lærerne, og det har derfor ikke altid været let at navigere mellem baglandets kritiske røster og kontakten til ministeriet og politikerne. Men Anders Bondo Christensen bliver rost for - og holder også selv på - at han både er kritisk og konstruktiv.

"Det er ikke en nem opgave altid at være imod, og når han nu ofte vitterligt er fagligt uenig med regeringen, er det en vanskelig situation. Men han gør sig meget umage med at komme med konstruktive forslag," siger Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De Radikale.

Omkring elevplaner er vi uenige, men han er rummelig nok til at finde en løsning på det.

Christine Antorini
Socialdemokraternes uddannelsesordfører

Ved hvor man har ham 
Christine Antorini, ordfører for Socialdemokraterne, betegner ham som en dygtig fagforeningformand, der kender det politiske system rigtigt godt.

"Han er god til at kommunikere ikke bare meninger, men også argumenter. Desuden er han rummelig nok på fronter, hvor vi ikke er enige. Omkring elevplaner er vi uenige, men han er rummelig nok til at finde en løsning på det. Han holder ikke stædig fast, selv om han har en hovedbestyrelse, der spænder meget vidt. Kort sagt ved man, hvor man har ham," siger Christine Antorini.

Også blandt embedsmændene i Undervisningsministeriet har Anders Bondo Christensen et godt ry. Han betegnes som dygtig, ægte og engageret og egentlig en langt bedre politiker end hans hovedbestyrelse giver ham bemyndigelse til at være. For når noget kommer fra ministeriet er han mere pragmatisk end sit bagland, der måske mere har de politiske briller på, lyder forklaringen.

Trøstende julekort fra Bertel
Selv om han kan være nok så uenig med Bertel Haarder har de to stor forståelse for hinanden. Det kom blandt andet til udtryk, da Anders Bondo under mediestormen omkring Lærerstandens Brandforsikring for et par år siden blev beskyldt for nepotisme i forbindelse med selskabets udlejning af lejligheder. Da viste undervisningsministeren en form for støtte, da han sendte julekort nummer to det år, hvor ministeren forsikrede Anders Bondo om, at mediestorme lægger sig.

Mens rummeligheden over for de fleste partier bliver betegnet som en styrke hos lærerformanden, er den tilsyneladende ikke så stor for Dansk Folkeparti. Anders Bondo Christensen betegnede sidste forår partiet som nazistisk, fordi det foreslog, at ansatte i Københavns Kommune skulle skrive under på, at de støtter demokrati og frihedsrettigheder. Og den udmelding sidder stadig som en splint i foden på partiet.

"Vi har faktisk et dårlig samarbejde med Anders Bondo Christensen. For at sige det mildt, opfatter jeg ham som en blanding af De Radikale og SF, som er mere optaget af at føre partipolitik mod regeringen og Dansk Folkeparti end at gøre noget godt for lærerne. Og når han tilmed er modstander af at styrke danmarkshistorien i historiefaget, er jeg stået helt af," siger Martin Henriksen.

Anders Bondo Christensen bliver fejret ved en reception tirsdag eftermiddag.