Ole Vig: Kontrol og prøver belaster folkeskolen
Anders Heissel
JournalistI dag står regeringen med en masse unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse. Det problem havde vi også under min ministertid, men det er stadig ikke løst.
Ole Vig Jensen (R)
Tidl. undervisningsminister
Fakta om Ole Vig Jensen (R)
72 år
Undervisningsminister fra 1993-1998
Direktør for Dansk Oplysnings Forbund fra 1998-2007
Formand for Dansk Blindebibliotek
Formand for Vestsjællands Kunstmuseum
TEMA: De tidligere magthavere
I denne interviewserie forsøger Altinget.dk at trække datidens politiske sværdslag op til nutiden. Fra hvert sit felt har de for cirka et årti siden været blandt de vigtigste spillere i uddannelsespolitikken. Og trods deres alder har de stadig berøring med området og har stærke politiske meninger.
Interview med Per Skafsgaard, tidligere formand for GL
Interview med Ole Vig Jensen (R), tidligere undervisningsminister
Interview med Else Købstrup (V), tidligere formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.
Kort efter sin indtræden som undervisningsminister i januar 1993 satte Ole Vig Jensen (R) blæk på folkeskoleloven senere samme år.
Med loven blev fokus i højere grad rettet på den enkelte elev, og elementer som projektopgave, evaluering og undervisningsdifferentiering gled ind i undervisningen. Men samtidig skulle der med loven ifølge Ole Vig Jensen være plads til mangfoldighed og teamsamarbejde, altså et større ansvar over for fællesskabet.
Men her 16 år efter Ole Vig Jensens folkeskolelov ser den danske folkeskole markant anderledes ud, mener den tidligere undervisningsminister. Og det er ikke til det bedre.
Underdrejet af kontrol og prøver
"Det er blevet mindre højt til loftet i dansk uddannelsespolitik. Folkeskolen er blevet så faglig, at den nu sigter alt for ensidigt på prøver og kontrol. Og det er efter min mening dræbende for en god folkeskole," siger Ole Vig Jensen.
Trods sine 72 år og sine større furer i ansigtet er han først for nylig stoppet som direktør i Dansk Oplysnings Forbund. En stilling, han fik efter sin ministertid, der brat stoppede med den omstridte Tvindlov, der blev underkendt af Højesteret.
Men både før og efter sin ministertid har den læreruddannede Ole Vig Jensen bekymret sig om uddannelse til alle. Og allerede inden han blev minister, havde han som opposition til den daværende Schlüter-regering udtænkt en plan, der senere blev udmøntet i loven fra 1993.
"Loven gav plads til de kreative og de musiske og skulle desuden være med til at udvikle eleverne til at være medborgere og at være deltagere i et fællesskab. Selvfølgelig skulle det faglige være i orden, men der skulle også være plads til det kreative. Jeg nedsatte et særligt udvalg med blandt andre Erik Clausen og andre kunstnere, der skulle komme med 10 bud til en mere kreativ folkeskole. Og først nu - 16 år efter - finder Bertel Haarder ud af, at det er fornuftigt at fokusere på det kreative i skolen," siger Ole Vig Jensen.
Kontrol gavner ikke fagligheden
Han mener, at den nuværende undervisning i skolen baseres på indlæring via kontrol og prøver, og det er dræbende over for lærernesengagement og derfor også i sidste ende over for eleverne.
"Hvis man bygger skolen op på kontrol og prøver tilrettelægger man også undervisningen i højere grad efter, at eleverne skal kunne bestå prøverne. Desuden fokuserer eleverne på prøver og på at kunne bestå dem. Alt det andet, det der skal udvikle personen, får ikke den nødvendige plads. Det gavner heller ikke fagligheden, fordi man fokuserer for ensidigt på de ting, som prøven lægger op til," siger Ole Vig Jensen.
"Det stramme fokus dræber energien og virkelysten hos de ansatte. Der er overladt for lidt til lærerne, og det er jo kun, når lærerne er begejstrede, at undervisningen til fulde lykkes," siger han.
Hyldest til Den Fri Ungdomsuddannelse
Det øgede fokus på kontrol og prøver skaber ifølge Ole Vig Jensen også problemer længere op i uddannelsessystemet. Han stod bag den Den Fri Ungdomsuddannelse i 1995, som var en stor fejltagelse at lukke, mener han.
