På skolen for moderne superhelte er drømmen at udklække det næste Novo Nordisk

Flere og flere unge vil nemlig snuse til livet som iværksættere, og ifølge en analyse fra Dansk Erhverv er andelen af iværksættere mellem 18-29 år steget fra 16 til 21 procent fra 2010 til 2020. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at der bliver stiftet flere og flere nye virksomheder hvert år. 

Men hvad er det for en iværksætterånd, der vinder frem blandt ungdommen? Og hvad kan vi egentlig bruge den til som samfund?

Den moderne superhelt 

Når antallet af unge iværksættere er vokset i de seneste år, skyldes det særligt én ting. 

Iværksættere er nemlig meget mere eksponeret i tv-programmer og på sociale medier, end vi tidligere har set, og det betyder, at det er blevet meget nemmere for unge at forestille sig, hvad livet som iværksætter kan indebære. 

Det forklarer Mette Søgaard Nielsen, der er lektor ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet. 

"Den moderne superhelt er ikke Batman eller Superman. Det er iværksætteren. Med den stigende eksponering i medierne ser vi iværksættere på en helt anden måde end før, og det har skabt en vild hype omkring det," siger hun. 

Den moderne superhelt er ikke Batman eller Superman. Det er iværksætteren.

Mette Søgaard Nielsen
Lektor ved Institut for Erhverv og Bæredygtighed hos Syddansk Universitet

Også Christina Barfoed-Høj, der er direktør hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på en række rollemodeller på sociale medier som klar årsag til, at flere unge vil være iværksættere. 

"Vi ved, at unges valg af uddannelse blandt andet hænger sammen med nogle bestemte forestillinger om løn, arbejdsvilkår og et spændende job," siger hun og uddybder: 

"Når de så på de sociale medier ser kendisser som Elon Musk, Jesper Buch og Kim Kardashian, der alle sammen er iværksættere og har en spændende hverdag, bliver de interesseret. Derfor bliver det også mere konkret at forestille sig, hvad livet som iværksætter indebærer." 

Hos Niels Brock lægger den konstituerede rektor for Iværksætterakademiet, Merete Brøgger Thorsen, heller ikke skjul på, at samarbejdet med Jesper Buch har været afgørende for det flotte ansøgertal. 

"Det var aldrig lykkedes os at nå så bredt ud uden Jesper Buch. Han er indbegrebet af at være iværksætter, og derfor er der en anden troværdighed, når han lægger navn til uddannelsen," siger hun. 

Jesper Buch er dog ikke den eneste rollemodel, eleverne bliver introduceret for på uddannelsen. Et par gange om året samles eleverne til et såkaldt mesterlæreoplæg, hvor en iværksætter fra Jesper Buchs netværk møder op for at fortælle eleverne om deres "rejse". 

Denne dag er det stifteren bag ladenetværket Clever, Casper Kirketerp-Møller, der er mødt op for at give de unge mennesker lidt visdom med på vejen. 

"Har I haft en god morgen?" spørger han de omtrent 50 elever, der sidder foran ham. 

Et par elever svarer søvnigt tilbage. Men der går ikke mange minutter, før der kommer mere spræl i dem, da Casper Kirketerp-Møller begynder at snakke om, hvor "fucking hårdt" det er at være iværksætter, og at det kræver mod. 

Mod til at skubbe til samfundet. Mod til at komme ud af din comfort zone. 

"Så kan det godt være, at folk ikke kan lide dig. Men de kan ikke ignorere dig," siger Casper Kirketerp-Møller til eleverne. 

Men hvordan får man modet, spørger han eleverne? 

Gennem disciplin, lyder det fra en. Gennem støtte fra forældre og venner, siger en anden. 

Så tager en ung fyr ordet. 

"Vi havde en uge, hvor vi skulle ringe tilfældige kunder op og sælge dem et produkt. Det var mega grænseoverskridende at tænke på. Så vi gik fem sammen i en gruppe, der alle var højdeskræk og tog ud og bungee jumpede på Amager. Hvis vi kunne det, ville det andet ikke være så slemt," fortæller han.

Kickass-mentalitet 

Netop billedet af en iværksætter som typen, der skubber til sine egne grænser og arbejder benhårdt hårdt for succes, er meget sigende for den iværksætterånd, der vinder frem, forklarer Mette Søgaard Nielsen. 

Mange af de rollemodeller, der i dag fylder i medierne, har nemlig karakter af at være en slags "supermenneske", siger hun. 

"Det er den her kickass-mentalitet, hvor man giver alt af sig selv, sover under bordet og kun stopper op for at spise et pizzaslice, inden man arbejder videre," siger Mette Søgaard Nielsen. 

Den livsstil er der som sådan ikke noget galt med, forklarer eksperten fra SDU. Problemet er bare, at det kan give et for ensidigt billede af livet som iværksætter, pointerer hun. 

"Hvis det mest er den iværksættertype, man møder, og det ikke er noget, man kan se sig selv i, kan det risikere at skræmme nogle væk, der ellers kunne være blevet gode," siger hun og uddyber: 

"Samtidig ved vi, at det kun er ganske få mennesker, der kan køre i det tempo over lang tid, uden at det skader deres mentale helbred." 

Derfor bør Iværksætterakademiet ifølge Mette Søgaard Nielsen være opmærksom på, hvilket billede man giver eleverne af livet som iværksætter. Skolens ansigt udadtil, Jesper Buch, er nemlig netop en iværksætter, der tidligere har talt ind i en livsstil, hvor det handler om at arbejde hårdt, koste hvad det vil. 

I sin bog "All In" skriver han blandt andet:

"Du skal være klar til at gå hjem og sige til din kæreste og dine børn: I ser mig ikke i fem år, men når jeg kommer hjem igen, så garanterer jeg jer for, at vi kommer til at leve et liv i økonomisk uafhængighed." 

I dag insisterer Jesper Buch dog på, at han er bevidst omkring at give eleverne på Iværksætterakademiet en mere nuanceret fortælling omkring iværksætterlivet. 

"Det har taget mig mange år at finde ud af, hvornår man har succes som iværksætter. Jeg kunne godt hive succeshistorier frem om alle de millioner, jeg har tjent. Men min definition på succes som iværksætter er, når du kan betale din egen løn og har smør og brød på bordet." 

Klinger det ikke lidt hult, at det er dig, der siger det til dem, når du netop har tjent masser af millioner og er en af Danmarks mest kendte iværksættere? 

"Det er super svært for eleverne at forstå, når det kommer fra mig. Det er derfor, jeg siger det 20 gange til dem, så de ikke glemmer det."

Et møde med den virkelige verden 

Om man vil have samme livsstil eller ej, kan man ikke komme udenom, at Jesper Buch har været trækplasteret for de fleste elever på Iværksætterakademiet. Nogle er faldet over en video med ham på Facebook, andre på TikTok, hvor han fik gjort dem nysgerrige på uddannelsen. 

"Det giver bare en anden troværdighed, når det er en ægte succesfuld iværksætter, der er med til at lave uddannelsen," siger en af eleverne.  

I løbet af de to år på uddannelsen er undervisningen krydret med forskellige projekter fra Jesper Buchs hånd, hvor eleverne får lov til hands on at prøve forskellige sider af livet som iværksætter af. 

Det er netop koblingen mellem teori og praksis, som flere af elevernes på Jesper Buchs Iværksætterakademi fremhæver, når de bliver spurgt, hvorfor de har valgt at starte på skolen.

Min definition på succes som iværksætter er, når du kan betale din egen løn og har smør og brød på bordet.

Jesper Buch

"Jeg har prøvet at gå på hf, hvor det hele bare var teori, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Og der er selvfølgelig også teori her, men det bliver hele tiden sat sammen med noget praktisk, hvor vi skal bruge det i virkeligheden," fortæller eleven Amalie. 

Der går ikke mange uger fra skolestart på Iværksætterakademiet, før Jesper Buch kaster dem på dybt vand med en såkaldt kold kanvas-uge. 

Her skal eleverne skal ringe rundt til en række vilkårlige kunder og prøve at sælge dem en sponsorpakke med blandt andet en billet til en netværksfest med Jesper Buch. Første gang kold kanvas-ugen løb af stablen gjorde akademiet det til en konkurrence blandt eleverne om, hvem der kunne sælge flest sponsorpakker. Vinderen fik lov at gå hjem med 12.000 kroner. 

Ifølge eleverne Storm og Benjamin gav konkurrence-elementet motivation til at kaste sig ud i en grænseoverskridende opgave. 

"Jeg kan godt lide konkurrencer. Så for mig gav det bare motivation til at tage telefonen og begynde at ringe," siger Storm Hubert Bendix Søgaard. 

Derfor var det nu stadig "sygt noieren" at ringe op, fortæller Benjamin Vejstrup. 

"Så havde man lige pludselig en eller anden slagter i røret og skulle overbevise ham om at bruge 10.000 kroner på det her. Det var rimelig ubehageligt," siger han. 

Undervejs skete der dog noget. I hvert fald for Storm Hubert Bendix Søgaard. Da først han havde fået de første kunder i hus, begyndte adrenalinen at banke rundt i kroppen. Han skulle have flere kunder. Han skulle vinde den konkurrence. 

Når de sad til undervisning imellem opringningerne, sad han med sine ben og trippede. Trippede efter at komme tilbage til telefonen. 

"Det blev sjovere og sjovere hen ad vejen, fordi man blev helt høj af tanken om at lave det næste salg," fortæller Storm Hubert Bendix Søgaard.

Grib knoglen 

Det er dog ikke alle, der er lige så begejstrede for konkurrenceelementet som Storm og Benjamin. 

Ifølge Mette Søgaard fra SDU kan en konkurrencesituation som denne, hvor det handler om at være fremme i skoene, netop være en af de ting, der kan skræmme nogle unge mennesker væk. 

"Man kan godt blive bekymret for, at sådan en konkurrence skaber et pres hos nogle elever til at være en bestemt type iværksætter, som de måske ikke kan se sig selv i på længere sigt," siger hun. 

Merete Brøgger Thorsen, der er konstitueret rektor på uddannelsen, understreger dog, at ingen elever var tvunget til at deltage i konkurrencen, hvis de ikke havde lyst.

"Vi gjorde meget ud af at understrege over for eleverne, at de ikke skulle gøre noget, de ikke havde lyst til, og at man var stadig lige så god som de andre, hvis man ikke havde lyst til at ringe op," siger hun. 

Jesper Buch påpeger også, at kold kanvas-ugen ikke handlede om at få eleverne til at sælge så meget som muligt. Det handlede i stedet om at få overskredet nogle af de grænser, de senere hen vil blive konfronteret med i livet som iværksættere. 

"Vi er ikke bange for at pumpe vindermentalitet i dem. Men det vigtigste var ikke at vinde, men om at få mulighed for at øve sig i at gribe knoglen og pitche et produkt, man ikke er særlig stærk i endnu, uden at der er noget på spil." 

Hvorfor lavede I det til en konkurrence, hvis det ikke var vigtigt? 

"Det er nok bare, fordi jeg er konkurrencemenneske."

Den næste Novo Nordisk 

Det vigtigste på Jesper Buchs Iværksætterakademi er ikke, hvor succesfuld en iværksætter, du bliver. Det handler i stedet om at "få de bedste forudsætninger for at leve det liv, du gerne vil leve". Det understreger både Merete Brøgger Thorsen og Jesper Buch. 

Helt uambitiøse er skolen dog ikke omkring elevernes succes som iværksættere. Jesper Buchs Iværksætterakademi har nemlig sat et mål om, at mindst en elev per årgang laver en virksomhed, der bliver børsnoteret. 

Alle drømmer om at lave den næste Novo Nordisk. Det er ikke sikkert det lykkes, men vi forsøger at sætte et mål for, hvordan vi kan holde gang i opfindsomheden.

Merete Brøgger Thorsen
Konstitueret rektor, Niels Brocks Iværksætterakademi

"Vi vil rigtig gerne have, at de laver nogle idéer, der er holdbare. Alle drømmer om at lave den næste Novo Nordisk. Det er ikke sikkert det lykkes, men vi forsøger at sætte et mål for, hvordan vi kan holde gang i opfindsomheden," siger Merete Brøgger Thorsen. 

Flere af eleverne på den første årgang er da også allerede godt fremme i skoene med ambitionen om at skabe den næste Novo Nordisk. En gruppe fyre har startet virksomheden Seven Oceans, der laver yogamåtter ud af materialet fra gamle våddragter, som de gør en dyd ud af at reklamere for, hver gang chancen byder sig. 

Da de sidder til undervisning i virksomhedsøkonomi og snakker om grøn statsstøtte, siger en af fyrene bag virksomheden kækt: 

"Det er det smarte ved at lave en grøn virksomhed. Så får du gratis penge." 

Spørgsmålet er, hvad en kommentar som denne siger den type iværksættere, der bliver født ud af Jesper Buchs Iværksætterakademi. Er det iværksættere, der frem for alt vil vækste og tjene penge – eller er det vigtigste at finde løsninger på tidens store samfundsudfordringer? 

Ifølge Mette Søgaard Nielsen fra SDU behøver det ikke være enten eller. Men det er vigtigt, at skolen guider eleverne til at tænke innovativt inden for nogle bestemte rammer. 

"Hvis vi skal bruge den voksende iværksætterlyst blandt unge optimalt, bliver man også nødt til at guide dem i retning af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, og lade det være rammen, som de skal være innovative inden for," siger hun. 

Rektor Merete Brøgger Thorsen mener dog ikke, at skolen bør gå ind og diktere, hvilken type iværksætteri, eleverne skal gå efter at udvikle. 

"Vi italesætter selvfølgelig, hvor vi ser det største behov for at finde nye løsninger. Men når man er 16 år, er det heller ikke meningen, at man skal være den, der opfinder et eller andet banebrydende batteri. Der er vi på en anden skala, hvor det er okay, hvis man gerne vil opfinde en fitness-app," siger Merete Brøgger Thorsen. 

Hvorfor går I ikke mere målrettet ind og giver eleverne en ramme at innovere inden for? 

"Fordi de skal have lov til at lave fejl og lave produkter, hvor man tænker: Har verden virkelig brug for det? På den måde vil de lære, at de gode idéer oftest ligger der, hvor samfundsbehovet er størst." 

Benhård business 

Det første år på Jesper Buchs Iværksætterakademi er nu ved at nå sin afrunding, og sommeren har meldt sin ankomst. 

Det kan mærkes på de ellers "super-ambitiøse" elever på skolen, der så småt er ved at blive ramt af sommerferie-feber. 

En håndfuld af de håbefulde iværksættere hænger hen over skranken i en tøjbutik i indre by. Her har de som en del af et projekt på skolen fået lov at drive butik de seneste måneder, hvor de har skulle stå for alt fra indretning og udvælgelse af tøj til regnskab og vagtplan. 

Idéen med det er ifølge Jesper Buch at give eleverne indblik i alle de arbejdsopgaver, der følger med at drive en virksomhed. 

"Du bliver nødt til at vide, hvad du går ind til, hvis du vælger at blive iværksætter. For det er bare hårdt, og det kræver nogle ofre på vejen," siger Jesper Buch. 

Det er benhård business. Man lærer hurtigt, hvor ubarmhjertigt det er.

elev på Jesper Buchs Iværksætterakademi

Spørger man eleven Mathilde Marie Nikolajsen, der har været en af de hovedansvarlige bag at drive butikken, er hun da også blevet en del klogere undervejs. 

"Da vi gik i gang, troede jeg, det ville være pærenemt, og at folk ville komme af sig selv. Men man finder hurtigt ud af, hvor hårdt man skal arbejde for kunderne." 

Fra en anden elev, der står bag skranken i butikken, lyder det kontant: 

"Det er benhård business. Man lærer hurtigt, hvor ubarmhjertigt det er." 

At livet som iværksætter ikke er så rosenrødt endda, har dog ikke skræmt eleverne væk. Og da Mathilde Marie Nikolajsen bliver spurgt, hvad hendes ambitioner for fremtiden er, lyder svaret kækt: 

"Det er da at blive den elev, der laver en børsnoteret virksomhed."