%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Indvandrerbørn banker skoleudgifter i vejret
Anders Heissel
JournalistVores mange indvandrere gør, at andelen af tosprogede på en skole er 80 procent, mens det er 50 procent på andre skoler. Det kræver en særlig indsats som eksempelvis tre-lærerordninger, og så bliver det meget dyrt.
Jørn Hjøllund (S)
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune
Fakta om udgifter per elev:
Kommunerne brugte i gennemsnit 65.507 kroner per elev i skoleåret 2007/2008. Et tal der er steget med omkring seks procent siden 2003/2004, mens antallet af elever i samme periode stort set er uændret. Udgifterne er generelt højere i hovedstadsregionen, og Ishøj bruger flest penge per elev med knap 90.000 kroner, mens Holstebro bruger færrest med knap 54.000 kroner.
Ifølge en opgørelse fra KL over nettoudgifter til elever i folkeskolen ligger den lille Ishøj Kommune øverst med en udgift per elev per år på næsten 90.000 kroner - eller næsten dobbelt så meget som Holstebro, der med knap 54.000 kroner per elev bruger færrest penge blandt kommunerne. Gennemsnittet er ca. 65.000 kroner.
Jørn Hjøllund (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune, forklarer den store forskel med en befolkningsgruppe fyldt med uuddannede forældre og mange indvandrere.
"Med den lille befolkningsgruppe, vi har med et dårligt uddannelsesgrundlag og meget lave indtægter, er vi nødt til at satse på folkeskoleområdet. Vores mange indvandrere gør, at andelen af tosprogede på en skole er 80 procent, mens det er 50 procent på andre skoler. Det kræver en særlig indsats som eksempelvis tre-lærerordninger, og så bliver det meget dyrt. Men vi har ikke noget valg," siger Jørn Hjøllund.
Uddannelse
