Hip hurra for voksenuddannelsen

Af Bjarne Laustsen,
medlem af uddannelsesudvalget (S)  

Hip hurra for fødselaren, AMU-skolerne, flaget til top og frem med lagkagerne. Sådan skulle det lyde, hvis AMU var en person og ikke en uddannelsesinstitution, som uddanner folk til arbejdsmarkedets kvalifikationer.

For når arbejdsmarkedsuddannelserne fylder 50 år fejrer vi en succes - som den siddende regering dog gør alt for at reducere. Det er da underligt at straffe et fødselsdagsbarn, men her straffer man fødselaren - herom senere. Og det foregår også i stilhed, næsten som om der ikke var noget at fejre.

I virkeligheden har AMU en længere fortid, idet de ufaglærte i mange år kunne få kortere efteruddannelse. Men i 1960 kom den første AMU-lov efter enighed mellem regering, lønmodtagere og arbejdsgivere. De ikke-faglærte skulle nu have tilbudt korte erhvervskurser, og det gjaldt både ledige og folk i job. Årsagen var ikke så svær at få øje på. Få år tidligere var den danske industrieksport blevet mere værd end landbrugseksporten. Der var for alvor ved at ske noget efter 1950´ernes grå efterkrigsperiode. Vi stod overfor et samfund i forandring. Der blev brug for flere på arbejdsmarkedet, og medarbejderne skulle have højere kvalifikationer.

De nye tider
De gratis kursustilbud skulle sikre, at uddannelsen og senere også efteruddannelsen af de ufaglærte var til gavn for samfundet. I 1960'ernes begyndelse så vi for alvor de første tegn på, at de ny tider var ankommet. Tøj og sko fra udlandet blev nu så billige, at beklædningsindustrien i Danmark blev hårdt ramt. Medarbejderne fra disse virksomheder har derfor sikkert været de første, der fik glæde af efteruddannelserne og dermed omskoling til ny job.

Med jævne mellemrum er AMU-loven blevet revideret, så de i dag med rette kan kaldes de ikke-faglærtes universitet. Det fleksible arbejdsmarked kunne ikke eksistere uden AMU. Allerede med uddannelsesplanen U 90 blev det centralt at forstå, at uddannelse ikke var noget, man én gang havde fået og kunne eksistere på, nej, den var en livslang proces.

Konceptet på ikke svækkes
Den brede vifte af uddannelser kan i dag imødekomme virksomhedernes og medarbejdernes ønsker, så hvis vi skal sikre flere i arbejde i en situation, hvor vi mister ufaglærte arbejdspladser med rekordfart, så ligger løsningen ligefor: Skal vi omstille erhverv og medarbejdere, må AMU-konceptet ikke svækkes. Vi skal fastholde princippet om et frit optag, om end der er indført gebyrer på nogle linjer. Gebyrer er mig bekendt en skat, så allerede i 2003 brød regeringen sit eget skattestop - uden nogen opdagede det i øvrigt.

Nu skriver vi 2010, og regeringens og DF's spareplan fra maj/juni lægger derfor en dæmper på gratulationerne, glæden og forhåbningerne til fremtiden. VKO's regning til AMU lyder på 350 mio. kr. Sparekniven svinges altså fuldkommen i blinde. Det kommer til at koste arbejdspladser, eksport og indtjening, at AMU ikke i 2011 kan fortsætte med at videreuddanne arbejdskraft til ny krav.

Og så har AMU været udsat for VKO-flertallets nedskæringer siden 2001, hvor de også flyttede arbejdsmarkedsuddannelserne fra Arbejdsministeriet til undervisningsministeren. Det havde Svend Auken aldrig tilladt. Specialarbejderskolerne, som de også har heddet, skulle ikke udsættes for en radikal undervisningsminister. I dag er det ikke bare de ufaglærte, der nyder godt af AMU, men også de faglærte kan hele tiden få opdateret deres grunduddannelse.

I fremtiden får vi brug for meget mere kompetent arbejdsplads, når vi skal erstatte de 200.000 arbejdspladser, der er forsvundet under den borgerlige regering. Ved at spare på de uddannelser, som netop er rettet mod erhvervslivet, gør man det netop vanskeligere hurtigt og målrettet at uddanne folk til vækstområder. Det er så kortsynet, at det er helt i modsætning til det oprindelige formål med AMU. Alligevel går jeg ud fra, at området trods alt vil være til at genoprette, når en ny regering skal sørge for den vækst og innovation, som denne aldrig har haft blik for.

Værd at fejre AMU'en
Det har derimod de fornuftige mennesker i Dansk Arbejdsgiverforening. Traditionelt skulle det være regeringens venner, så jeg vil anbefale regeringen bare en gang imellem at høre efter, hvad andre mener:

"Vi vil hellere have nogle gode uddannelser og sunde skoler, end at der kun fokuseres på, at der søges presset flest muligt uddannelsesuger ud af de givne bevillinger. Regering og folketing bør ikke være for karrige med taxameterudmålingen. ... Vi tror dog bestemt ikke på, at mindre uddannelse er vejen frem for Danmark. Mere uddannelse og bedre uddannelse anbefales hele livet igennem," skrev uddannelseschef i DA, Mette Ringsted, i Uddannelse 9/2002.

Jamen så lyt dog til jeres venner, når I ikke gider lytte til andre. Men uanset fremtidens vilkår for AMU så er de første 50 år da værd at fejre. Til lykke til kursisterne, medarbejderne og til det danske samfund, som har været så fornuftig at gøre det til en rettighed at tage mere uddannelse.